Nævnet stadfæstede i november 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk tadjiik og sunni-muslim fra Laghman, Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2013 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede, at han ville blive slået ihjel af Taliban. Til støtte for sit asylmotiv henviste klageren til, at hans storebror arbejdede som køkkenmedhjælper for amerikanerne på en base i Laghman-provinsen – firmaet blev kaldt [A]. På et ukendt tidspunkt (omkring 2011/2012) fandt klageren et trusselbrev udenfor familiens bopæl. I trusselbrevet blev klageren og hans bror truet på livet af Taliban og kaldt for spioner, fordi Taliban var af den opfattelse, at både klageren og hans storebror arbejdede for amerikanerne ([A]). På et ukendt tidspunkt i 2012 blev klageren og hans bror beskudt af ukendte gerningsmænd, da klageren kom kørende på motorcykel med sin storebror på vejen hjem fra [A]. Klageren har oplyst, at han ikke vidste, hvad der skete med storebroren efterfølgende, idet klageren væltede ned i en grøft, hvor han blev liggende, indtil der var fri bane til, at han kunne løbe hjem til sin bopæl. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2019 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1 og § 19 a, stk. 2, jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klagerens opholdstilladelse er opnået ved svig. Klageren har også for Flygtningenævnet svaret meget undvigende og utroværdigt på de stillede spørgsmål vedrørende egne og [B's] opslag og kommentarer på Facebook, hvor de betegner hinanden som brødre, og hvor [B] ønsker sin mor en god rejse samme dag, som klagerens mor indrejste i Danmark som familiesammenført med klageren. Klageren har endvidere svaret meget afglidende på en række spørgsmål, herunder om hvorfor klageren ikke har været opmærksom på det påfaldende i, at [B] har samme navn som klagerens storebror og har arbejdet på samme base i Afghanistan, som klagerens storebror. Klageren har endvidere for Flygtningenævnet forklaret udbyggende om [B's] kontakt til klagerens mor, idet klageren for Flygtningenævnet har forklaret, at [B] har afpresset klagerens mor, inden hendes udrejse. På den baggrund og af de grunde, der i øvrigt er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræder Flygtningenævnet, at klagerens oprindelige asylmotiv ikke kan lægges til grund, og at det er bevist, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig, hvorfor opholdstilladelsen som udgangspunkt ikke kan forlænges, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for ham. Efter Flygtningenævnets praksis er der ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig udvist en sådan egen skyld, at hensynet til klageren selv, herunder om inddragelsen må antages at virke særligt belastende, ikke kan tillægges samme vægt, som i andre sager, hvor der overvejes nægtelse af forlængelse af andre grunde end svig. Om klagerens forhold er det, ud over det, der er anført af Udlændingestyrelsen, oplyst, at klageren i [efteråret] 2020 har færdiggjort uddannelsen som social- og sundhedshjælper, og klageren har endvidere oplyst, at han har fast arbejde. Det er yderligere oplyst, at klageren i oktober 2020 er blevet islamisk viet, men klageren bor ikke sammen med den islamisk viede ægtefælle, som han har kendt i ca. 1 år. Klageren har tillige forklaret, at han fortsat er meget aktiv i foreningslivet. Klagerens mor er familiesammenført med klageren, men vil efter det foreliggende på ny kunne indrejse i Afghanistan. Flygtningenævnet finder efter en konkret proportionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2020/46
