Nævnet meddelte i september 2020 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra [landsby], [område], Nangarhar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter sin mors fætre, brødrene [A] og [B], der er tilknyttet Taliban. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter den tidligere kommandant [C]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han havde en god relation til [D], ansøgerens mors afdøde fætter. [D] fortalte ansøgeren, at han skulle komme til byen Shamali og samarbejde med ham. Ansøgeren afstod, hvorefter [D] kontaktede ansøgeren og hans far og truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis han ikke tog til Shamali eller stoppede sit arbejde for et TV-selskab, hvilket ansøgeren gjorde. Da ansøgeren arbejdede for TV-stationen [X] begyndte [D] at kontakte ansøgerens far igen, og fortalte, at ansøgeren arbejdede for vantro. [D]’s far, inviterede efterfølgende ansøgeren til [by], hvilket han indvilligede i. Her truede [D]’s bror, [B], ansøgeren med en pistol, fordi han havde afslået [D]’s tilbud, men han undlod at slå ansøgeren ihjel, fordi han mente, at han kunne bruge ansøgeren. Ansøgeren arbejdede på daværende tidspunkt for flyselskabet Kam Air, og [B] ønskede, at ansøgeren skulle oplyse, hvor de udenlandske piloter, der anvendte selskabet, opholdt sig. Efterfølgende modtog ansøgeren trusler telefonisk fra [B] om, at han, hvis han fortsatte sit arbejde, ville blive slået ihjel. [B] og [A] er medlem af Taliban, hvorfor ansøgeren frygter Taliban. Ansøgeren kontaktede herefter en bekendt ved politiet i Kabul, der henviste ansøgeren til den tidligere kommandant [C], der tidligere havde været fredsmægler mellem de to brødre og myndighederne. Den tidligere kommandant sendte sine folk ud til brødrene, der herefter skød efter dem og slog en af dem ihjel. Den tidligere kommandant beskyldte herefter ansøgeren for at have sendt hans folk i bagholdsangreb og ønskede hævn herfor. Den tidligere kommandant truede herefter ansøgeren telefonisk, og ansøgeren har endvidere af andre fået at vide, at den tidligere kommandant har opsøgt hans hjem og arbejdsplads, og efterspurgt ham ved kontrolposter. Den tidligere kommandant er en indflydelsesrig person, der er forbundet til myndighederne og medlem af partiet Jamiat Islami. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om såvel konflikten med sin mors fætre og med [C] til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret konsistent om konflikterne under to samtaler i Udlændingestyrelsen og to møder i Flygtningenævnet, ligesom ansøgeren under sin forklaring for nævnet har fremstået troværdig. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemområde i Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Spørgsmålet er herefter om ansøgeren kan henvises til at tage ophold i en anden del af Afghanistan. Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2020, at Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at [C] er forbundet til myndighederne og medlem af partiet Jamiat Islami. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for en tilsidesættelse heraf, og Flygtningenævnet finder på den baggrund, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for myndighedsforfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og der er derfor allerede af denne grund ikke grundlag for at henvise ansøgeren til at tage ophold i en anden del af Afghanistan. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2020/43/gdan
