Nævnet stadfæstede i september 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren indrejste og søgte asyl i 2009. I 2010 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og senere i 2010 stadfæstede Flygtningenævnet denne afgørelse. Ved byretsdom afsagt af i 2012 blev fundet skyldig i manddrab og forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. til dels § 21, og ansøgeren blev dømt til behandling på en psykiatrisk afdeling jf. straffelovens § 68, stk. 2. Ansøgeren blev samtidig udvist med indrejseforbud for bestandigt. i 2019 genoptog og hjemviste Flygtningenævnet sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, og nævnet udsatte samtidig ansøgerens udrejsefrist. I foråret 2020 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk hazara og shia-muslim af trosretning. Hans familie stammer fra Jaghori-distriktet i Ghazni-provinsen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er homoseksuel, og at han som følge heraf frygter at blive dræbt ved en tilbagevenden til Afghanistan. Ansøgeren frygter endvidere at blive dræbt af familien til den person, som han er blevet dømt for at have dræbt. Han frygter endvidere at blive dræbt af hans afdøde fætters familie, idet familien giver ham skylden for, at fætteren begik selvmord under sit ophold i Danmark. Ansøgeren har endelig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan ikke har råd til at købe den medicin, som han har brug for som følge af, at han er diagnosticeret som paranoid skizofren. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han indledte sit første forhold til en anden mand som 13 årig, mens han opholdt sig i Iran og har haft to intime forhold med andre mænd i Danmark. Udlændingestyrelsen har i sin afgørelse af 1. april 2020 lagt til grund, at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af sin seksuelle orientering, men har ikke kunnet lægge til grund, at ansøgeren har konflikter med den dræbtes eller fætterens familier. Indledningsvis bemærkes, at Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren på grund af sin homoseksualitet isoleret set må anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en konflikt med familien til den dræbte, familien til medgerningsmanden, der senere har begået selvmord, eller med familien til den person, mod hvem ansøgeren har begået forsøg på drab. Der lægges herved vægt på ansøgerens forklaring om, at han ikke har modtaget trusler fra familierne, der i øvrigt ikke har henvendt sig til ansøgeren. Ansøgeren er ved [byretsdom] af [2012] blandt andet dømt for drab og drabsforsøg og udvist for bestandig. Det følger herefter af udlændingelovens § 10, stk. 3, at der ikke kan meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter blandt andet udlændingelovens § 7 medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler herfor. Afvejningen mellem de forhold, der taler mod opholdstilladelse og de grunde, der taler for, at ansøgningen om opholdstilladelse bør imødekommes, skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give ansøgeren opholdstilladelse. Ansøgeren er født i Afghanistan og har boet i landet, indtil han sammen med sin familie udrejste til Iran, da han var ca. 10 år. Han har boet i Iran, indtil han udrejste i 2009 og kom til Danmark. Ansøgeren har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark, hvor han har opholdt sig efter indrejsen. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har begået særdeles alvorlige og farlige forbrydelser, og at han med henvisning til forbrydelsernes karakter og grovhed må betragtes som en fare for samfundet. Herefter og med henvisning til ansøgerens personlige forhold finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, der taler for, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har ved vurderingen også taget hensyn til ansøgerens helbredsmæssige tilstand, herunder at en tidligere bestemmelse om anbringelse af ansøgeren på psykiatrisk afdeling senere er ændret til en foranstaltning om behandling. En udelukkelse fra opholdstilladelse vurderes i øvrigt ikke at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh 2020/34/MNR
