Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af de afghanske myndigheder og et højtstående afghansk parlamentsmedlem, [A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han mødte [A’s] datter, [B], da han underviste i engelsk på et sproginstitut i Kabul. De forelskede sig, og ansøgeren forsøgte efterfølgende at få en tilladelse fra [A] til at gifte sig med hans datter. Ansøgeren havde efterfølgende seksuelt samvær med [B], hvilket [A] blev bekendt med. [A] anså familiens ære for krænket og beskyldte ansøgeren for at have voldtaget hans datter. Ansøgeren og [B] besluttede herefter at flygte fra Kabul til Mazar-e Sharif for at undgå overgreb fra [A] og myndighederne. I Mazar-e Sharif boede de kortvarigt til leje under et andet navn end ansøgerens. Politiet fandt dem imidlertid efter omkring 15 dage. Ansøgeren blev slået, smidt i en bil og kørt til politistationen, hvor han overnattede en nat, inden han blev kørt til Kabul. Efter at have siddet i arresthuset i Kabul i omkring en uge blev han løsladt af en politimand, som hans far havde bestukket. Hans far hjalp ham til Jalalabad, hvor han boede i omkring en måned, inden han udrejste af Afghanistan. Fra Jalalabad rejste han en dag til Kabul for at få taget fingeraftryk til visum, som hans far havde søgt for ham. Han udrejste herefter legalt med fly fra Kabuls lufthavn til Frankrig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på en række centrale punkter må anses for usandsynlig. Det findes således navnlig usandsynligt, at ansøgeren og [B]– efter at [A], der ifølge forklaringen var magtfuld, mere en én gang klart havde afvist ansøgerens anmodning om ægteskab – alligevel risikerede at have seksuelt samvær og fortalte [B’s] familie herom. Det findes tillige usandsynligt, at ansøgerens far kunne få ansøgeren løsladt ved myndighedsbestikkelse, når [A] havde fået ansøgeren anholdt. Nævnet finder det endelig usandsynligt, at ansøgeren efter karakteren af forholdet til [B] ikke har gjort en særlig indsats for at få kontakt til hende efterfølgende. Nævnet lægger tillige vægt på, at ansøgeren udrejste legalt og problemfrit af Afghanistan via lufthavnen i Kabul, hvilket ikke fremstår foreneligt med oplysningen om, at han var eftersøgt af myndighederne og [A]. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens beskrivelse af [B] fremstår uden detaljer, således at det beskrevne heller ikke på dette punkt fremstår selvoplevet. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2020/33/CRT
