Nævnet meddelte i august 2020 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger samt fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk hazara og oprindeligt shia-muslim fra landsbyen Qala Now i Ghazni i Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han inden sin udrejse af Afghanistan er blevet forsøgt tilfangetaget og slået ihjel af Taliban, idet han har arbejdet i sin fars boghandel og solgt bøger og film, der af Taliban blev betragtet som antiislamiske. I [Efteråret] 2015 blev faren pågrebet af Taliban på vejen mellem Ghazni og landsbyen, hvor familien boede. Taliban opsøgte klagerens families bopæl og spurgte efter klageren, der på det tidspunkt opholdt sig hos sin morbror. Efterfølgende udrejste klageren til Iran, hvor han boede hos morbrorens søn. Under opholdet her fik han at vide, at faren var blevet dræbt af Taliban, og det blev besluttet, at han skulle rejse videre. Klageren er efter sin indrejse i Danmark konverteret til kristendommen. [Foråret] 2018 blev klageren døbt i [Kirke] i [By]. Klageren har siden deltaget i gudstjenester og andre kristne aktiviteter. Klageren har endvidere været aktiv på sociale medier og har i den forbindelse deltaget i to live udsendelser, hvor han har prædiket om kristendommen. Udsendelserne har kunnet ses i Afghanistan. Som led i sine aktiviteter på sociale medier har klageren modtaget negative kommentarer og trusler. Sagen angår for nævnet, om klagerens konversion efter ankomsten til Danmark (sur place) fra islam til kristendommen kan anses for reel. Efter karakteren og omfanget af de kirkelige og religiøse aktiviteter, som klageren har deltaget og også aktuelt deltager i, sammenholdt med det indtryk, som nævnet har fået af den indre afklaringsproces, som klageren har gennemgået under opholdet i Danmark, finder nævnet, at det nu må lægges til grund, at konversionen fra islam til kristendom er reel. På denne baggrund, og idet det lægges til grund, at klageren som følge af sine udadvendte kristne aktiviteter på bl.a. sociale medier har modtaget negative henvendelser i anledning af sit kristne ståsted, finder nævnet, at klageren – også henset til de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for konvertitter i Afghanistan – har sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse i Danmark som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” AFGH/2020/30/MIMA
