Nævnet stadfæstede i januar 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taleban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far har problemer med Taleban. En dag sagde ansøgerens far, at ansøgeren og hans bror ikke længere måtte forlade deres bopæl, idet faren havde fået et problem. Efter omkring 25 dage på bopælen blev de flyttet til deres morbror, hvor de boede yderligere en måned. En dag ringede deres far til dem og oplyste, at de ikke måtte gå ud for bopælen. Samme aften hørte de en eksplosion samt flere skud ude i gården af bopælen. De rejste herefter hjem til deres fars søster, hvor de tog kontakt til en menneskesmugler, der hjalp dem med at flygte ud af Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at Flygtningenævnet [i efteråret] 2018 hjemviste sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, idet der under nævnsmødet blev fremlagt et angiveligt militært ID kort for ansøgerens far samt et brev fra faren, hvori denne oplyste at være i besiddelse af efterretningsrapporter vedrørende den trussel, som familien er udsat for fra Taleban. Det fremgår af Flygtningenævnets beslutning, at Flygtningenævnet fandt, at der var nye oplysninger, som Udlændingestyrelsen skulle have lejlighed til at forholde sig til, ligesom Udlændingestyrelsen skulle søge oplysningerne af- eller bekræftet. Udlændingestyrelsen traf efter en samtale med ansøgeren, og idet der blev henvist til baggrundsoplysningerne om vurdering af dokumenter i Afghanistan på ny afgørelse i sagen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår divergerende, udbyggende og usammenhængende på centrale punkter. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om farens arbejde og om hans profileringsgrad over for Taleban. Ansøgeren og hans bror har således indledningsvist forklaret, at faren arbejdede for regeringen og, at han havde problemer. Han og hans bror har efterfølgende forklaret, at faren henholdsvis var rådgiver i hæren og chauffør og assistent samt, at de ikke kendte hans rang. Den ene bror har derefter forklaret, at faren var souschef for transport og senere, at han var rådgiver. Begge brødre har til sidst forklaret, at faren er oberst i hæren, og at Taleban efterstræber ham og hans familie. Ansøgeren har forklaret upræcist og usammenhængende om, hvornår han har fået hvilke oplysninger af sin far, og det er påfaldende, at han ikke har anden viden om sin fars job end det rent asylrelevante, og at han tillige har yderst begrænset kendskab til sin fars konflikt henset til, at faren angiveligt har fortalt ansøgeren om sin konflikt og sendt billeder og dokumenter som skulle understøtte oplysningerne. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om en episode med eksplosioner og skyderi ved bopælen ikke forekommer troværdigt. Det forekommer i den forbindelse mindre troværdigt, at faren kunne ringe og advare familien om angrebet, og at han i den forbindelse ikke forsøgte at få dem væk fra adressen, men blot bad dem gå ind og låse døren. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at de fremsendte breve fra faren og farens ID kort fra militæret ikke understøtter oplysningerne i sagen i øvrigt. Der er herved navnlig lagt vægt på, at der er en stavefejl i ordet ”Catagory”, der rettelig staves ”Category” nederst på den engelske side af ID kortet under stregkoden og på, at det fremgår af kortet, at faren er ”Catagory II”, hvilken kategori er en befalingsmand i sergentgruppen, mens ansøgeren og faren selv har oplyst, at faren er oberst, der efter oplysninger om kategorierne på ICRC International Committee Of The Red Cross’ hjemmeside svarer til ”Category IV”. Der er i øvrigt en uoverensstemmelse med kategorikoden og angivelsen af rang på kortet, idet rangen er angivet til oberst, mens kagorien er angivet til II. Udover ID kortet er der ikke fremlagt andre dokumenter fra faren end farens egne breve. Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder Landinfos Temanotat Afghanistan ”Tazkera, Pass og andre ID-dokumenter” af den 20. februar 2018, at udgangspunktet for vurderingen af afghanske dokumenter er, at forvaltningskulturen er stærkt præget af bestikkelse og korruption. Det fremgår videre af samme rapport, at beskikkelse, korruption og ulovlig produktion af forskellige typer dokumentation er udbredt i Afghanistan. Dokumenter udstedt af en myndighed kan indeholde både korrekte og forkerte oplysninger, og det er nemt at få ID-dokumenter med ukorrekte oplysninger udstedt af en myndighed. Endelig fremgår det, at der er et stort marked for forfalskede dokumenter i Afghanistan. Flygtningenævnet finder efter indholdet af baggrundsmaterialet, at de generelle forhold i Afghanistan ikke er sådanne, at disse i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring om asylmotivet som konstrueret til lejligheden og finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans far er profileret i forhold til Taleban. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren heller ikke har sandsynliggjort, at han selv risikerer asylbegrundende forfølgelse på grund af farens forhold eller andre forhold. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2020/3/CRT
