Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 201x. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter repressalier fra Taliban, idet han har arbejdet som livvagt for myndighederne og som følge heraf har haft konflikter med Taliban. Ansøgeren frygter desuden at blive efterstræbt af myndighedspersoner med tilknytning til Taliban eller af myndighederne generelt, fordi han forlod sit arbejde uden varsel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at han i [2010’erne] blev ansat som livvagt for myndighederne i President Protective Service (PPS). Ansøgeren havde til opgave at sikre præsidentens sikkerhed. I [2010’erne] var ansøgeren på vej til en nærliggende by sammen med nogle kollegaer for at forberede et præsidentbesøg. På vej til byen blev de angrebet af Taliban. Der opstod skudveksling, og flere personer blev slået ihjel og såret under angrebet. Ansøgeren har endvidere anført, at han på et tidspunkt blev kidnappet af Taliban. Kidnapningen fandt sted, da ansøgeren var taget til Logar for at besøge sin fars gravsted. Ansøgeren blev her kidnappet af medlemmer af Taliban, der havde oplysninger om ansøgeren, herunder oplysninger om hans arbejde som livvagt for præsidenten. Ansøgeren blev efterfølgende låst inde i et rum, hvor Taliban søgte at få oplysninger ud af ansøgeren, således at Taliban kunne få adgang til præsidents palads. Ansøgeren blev under afhøringen udsat for tortur. Det lykkedes ansøgeren at flygte, og han tog til Kabul, hvor han efter lidt tid genoptog sit arbejde. Taliban opsøgte efterfølgende ansøgerens lejlighedskompleks flere gange, hvor de spurgte efter ham. Ansøgeren valgte på den baggrund at flytte til et andet område i byen, men da opsøgningerne og forespørgslerne fortsatte ved ansøgerens nye bolig, valgte han at flygte ud af Afghanistan. Flygtningenævnet finder ikke at kunne afvise ansøgerens forklaring om, at han har været ansat i Presidential Protective Service (herefter PPS) og som led i denne ansættelse har været til stede under en kamphandling, hvor en større gruppe fra PPS blev udsat for angreb fra Taliban i [en by i Paktika-provinsen] den [en dato i 2010’erne]. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om sin individuelle konflikt med Taliban til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren, der har 12 års skolegang, har forklaret divergerende og til dels usikkert og usammenhængende på væsentlige punkter. Ansøgeren har således blandt andet givet forskellige oplysninger om rækkefølgen på de episoder, hvor han skulle være blevet kidnappet af Taliban og være blevet fanget sammen med en række kolleger i et bagholdsangreb i [byen i Paktika-provinsen]. I asylansøgningsskemaet af [...] 2015 har ansøgeren oplyst, at han først blev kidnappet af Taliban og tilbageholdt i to dage, hvorefter han vendte tilbage til sit arbejde. Efter et stykke tid, da der var valgkamp, tog han på foranledning af præsidenten af sted sammen med andre kolleger fra PPS til [byen i Paktika-provinsen], hvor de blev angrebet og kom i kamp med Taliban. Under samtalen den [...] 2016 hos Udlændingesty¬rel¬sen har ansøgeren oplyst, at kidnapningen skulle være sket [på et tidspunkt i 2010’erne], mens episoden i [byen i Paktika-provinsen] fandt sted [næsten et år forud herfor]. Ansøgeren har gentaget dette i samtalen den [...] 2016, men har til sin advokat og for nævnet forklaret, at kidnapningen skete [i et tidsrum, der ligger godt et år forud for det oplyste tidspunkt for angrebet i en by i Paktika-provinsen] efter, han var blevet ansat hos PPS, og forud for episoden med angrebet i [byen i Paktika-provinsen]. Ansøgeren har videre forklaret forskelligt om, hvor mange personer der skulle være kommet tilbage om aftenen, da han efter kidnapningen fra farens gravsted skulle være blevet tilbageholdt i et privat hus af personer fra Taliban. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen den [...] 2016 har ansøgeren forklaret, at der var tale om tre personer i alt, mens han under de senere samtaler har forklaret, at der var tale om fire personer i alt. Ansøgeren har ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for de angivne divergenser. Det fremstår endvidere usammenhængende og selvmodsigende, at ansøgeren ikke straks fortalte om episoden med Talibans kidnapningsforsøg til sin arbejdsgiver eller sin morbror, som ifølge ansøgerens forklaring for nævnet er oberst og gennem en årrække har været ansat i PPS, og som ansøgeren havde et meget nært forhold til, selv om der ifølge ansøgeren var regler herom i organisationen. Det beror desuden alene på ansøgerens egen formodning, at de personer, der skulle have opsøgt og spurgt efter ham på bopælen både før og efter udrejsen, skulle være personer fra Taliban, som vil efterstræbe ansøgeren. Ansøgerens generelle troværdighed er efter det anførte svækket i en sådan grad, at nævnet heller ikke kan lægge hans forklaring om, at han skulle være udrejst uden at opsige sin stilling hos PPS, til grund. Nævnet lægger i denne forbindelse yderligere vægt på, at det fremstår meget usandsynligt, at ansøgerens nævnte morbror, der ifølge ansøgeren er oberst hos PPS, skulle have rådet ansøgeren til at forlade landet uden at opsige sin stilling i overensstemmelse med de gældende retningslinjer hos PPS, når der henses til, at dette er strafbart eller kan medføre underretning og senere undersøgelser fra efterretningstjenesten, sådan som det fremgår af Udenrigsministeriets høringssvar af [...] 2017 vedrørende Presidential Protective Service (PPS) i Afghanistan. Det beror endvidere alene på ansøgerens egen formodning, at myndighederne i Afghanistan skulle have kendskab til ansøgerens fængsling i Pakistan, og at myndighederne af den grund vil efterstræbe ansøgeren, hvis han vender tilbage. På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt.
