afgh2019167

Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandelig og en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandelige ansøger er etnisk araber fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har deltaget i en eller flere demonstrationer i Irak i 2013. Den kvindelige ansøger er etnisk araber og muslim af trosretning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han i Irak frygter at blive slået ihjel af militserne Asaeb Al El-Haq eller Saraja Al-Salam, fordi han har hevet ophængte billeder af religiøse ledere ned fra offentlige steder. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælles tidligere ægtefælle Ahmed. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin tidligere ægtefælle. Den mandelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i perioden 2011-2013 flere gange skrev kritiske opslag på Facebook om ledende figurer i Irak, heriblandt Sheik Abdul Zahra og Mukhtar Al-Sadr. Ansøgeren modtog kritiske og truende kommentarer på disse opslag, men fortsatte alligevel med at skrive opslag. På et ukendt tidspunkt i 2012 blev der affyret skud mod ansøgerens families bopæl i Bagdad. Ansøgeren vidste ikke, hvem der affyrede skuddene men formodede, at det havde forbindelse til hans aktiviteter på Facebook. På et ukendt tidspunkt i 2013 blev der igen affyret skud mod hans families bopæl. Gerningsmændene identificerede sig overfor hans naboer som medlemmer af [en klan]. [I sommeren] 2013 deltog ansøgeren i en demonstration, hvor ansøgeren blev anholdt men løsladt to dage senere. På et ukendt tidspunkt i [sommeren] 2013 skete der en eksplosion på en sidegade til den gade, hvor ansøgeren og hans familie boede. Ansøgeren var sammen med nogle venner på tidspunktet for eksplosionen. De tog hen for at se, om de kunne hjælpe. Efter at have set de mange døde og sårede reagerede ansøgeren og hans venner ved at hive billeder ned af religiøse ledere, som hang i gaderne. Ansøgeren formodede, at flere personer havde set ham hive disse billeder ned og derfor kunne identificere ham. Ansøgeren udrejste af Irak og tog ophold i Tyrkiet. På et ukendt tidspunkt i 2013 fik ansøgeren at vide af en af sine venner, at hans øvrige venner havde identificeret ham overfor de øvrige militser i Bagdad som personen, der havde hevet billederne ned. De havde identificeret ansøgeren, fordi de vidste, at han var udrejst og derfor var i sikkerhed. Under sit ophold i Tyrkiet modtog ansøgerens familie arrestordrer og udrejseforbud rettet mod ansøgeren. I 2018 blev ansøgeren muslimsk viet med sin ægtefælle […]. Ansøgeren har videre oplyst, at han efterfølgende blev kontaktet af en person, han ikke kendte, og som bad om ansøgerens hjælp. Ansøgeren oplyste ham om sin og sin ægtefælles adresse. Ansøgerens ægtefælle fortalte herefter ansøgeren, at hendes tidligere ægtefælle var rig og magtfuld, og at han ønskede dem ondt, fordi de var blevet viet. I foråret 2018 blev deres lejlighed i Tyrkiet udsat for indbrud, mens de var ude. Den efterfølgende morgen blev de ringet op af ansøgerens ægtefælles tidligere ægtefælle Ahmed, som oplyste at have stået bag indbruddet, og at de var heldige ikke at have været hjemme, da han ellers ville have slået dem ihjel. Ansøgeren og ansøgerens ægtefælle levede herefter i skjul hos en ven i 30-40 dage, hvorefter de udrejste af Tyrkiet. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun blev gift med sin tidligere ægtefælle [Ahmed] [i vinteren 2010/2011]. Efter brylluppet fandt ansøgeren ud af, at ægtefællen havde tilknytning til ukendte militser i Irak. Ahmed var voldelig mod ansøgeren, og i 2017 blev ansøgeren skilt fra ham. I foråret 2018 blev ansøgeren gift med sin ægtefælle […], og ansøgeren rejste til Tyrkiet for at bo sammen med ham. Efterfølgende blev ansøgerens ægtefælle kontaktet af en ukendt person, som bad om ansøgerens ægtefælles hjælp. Ansøgerens ægtefælle oplyste ham om deres adresse. Ansøgeren fortalte herefter sin ægtefælle, at ansøgerens tidligere ægtefælle var rig og magtfuld, og at han ønskede at gøre dem ondt, fordi de var blevet viet. I foråret 2018 blev ansøgerens og ansøgerens ægtefælles lejlighed i Tyrkiet udsat for indbrud, mens de var ude. Den efterfølgende morgen blev de ringet op af ansøgerens tidligere ægtefælle Ahmed, som oplyste at have stået bag indbruddet, og at ansøgeren og ansøgerens ægtefælle var heldige ikke at havde været hjemme, da han ellers ville have slået dem ihjel. Ansøgeren og ansøgerens ægtefælle levede herefter i skjul hos en ven i 30-40 dage, hvorefter de udrejste af Tyrkiet til Grækenland. Den mandelige ansøgers generelle troværdighed er svækket som følge af, at han har oplyst at have mistet sit pas i [sommeren] 2018, mens han har billeder af passet i sin telefon tilsyneladende taget i [sommeren] 2018, samt på baggrund af hans forklaring om sit asylmotiv til de tjekkiske myndigheder, hvor han alene har nævnt problemer som følge af, at han er sunni-muslim. Den mandelige ansøger har forklaret, at hans klankonflikt er løst af klanerne. Han har ikke sandsynliggjort en konflikt med to shia-militser, idet han har forklaret divergerende om skudepisoderne mod familiens hus og forklaret, at han ikke ved om militserne stod bag. I den fremlagte arrestordre og udrejsespærring er der henvist til den irakiske straffelovs § 221, der omhandler forsamlingsfrihed. Han har under samtalerne med Udlændingestyrelsen oplyst, at hans deltagelse i demonstrationer ikke har medført problemer, og at arrestordreren skyldes hans kritik af religiøse spørgsmål. Ansøgeren har forklaret, at han i 2017 fik udstedt pas af de irakiske myndigheder. Han har dermed ikke sandsynliggjort en konflikt med myndighederne. Begge ansøgere har forklaret divergerende om det påståede indbrud i Tyrkiet særlig med hensyn til, hvorvidt den kvindelige ansøger var i lejligheden efter indbruddet. Forklaringen om indbruddet virker ulogisk, særlig hvorvidt den tidligere ægtefælle skulle have advaret om dem på forhånd og efterfølgende skulle have taget skylden. Sammenfattende finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort asylmotiverne. Ansøgerne har derfor ikke sandsynliggjort, at de i Irak vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i en individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/167/HZC