Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pastho og sunnimuslim fra [byen A], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban og befolkningen i [distriktet A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans nu afdøde bror, [J], arbejdede for de amerikanske styrker og afghanske myndigheder i Afghanistan. Kort tid efter [J] påbegyndte sit arbejde blev ansøgerens anden bror [H] slået ihjel. Taliban slog [H] ihjel på grund af [J’s] arbejde. Ansøgerens familie modtog herefter mundtlige trusler fra Taliban og de modtog også et brev rettet generelt mod personer, der arbejdede for myndighederne. Efter [H] blev slået ihjel opholdt ansøgeren sig mest inden for, og han skjulte sig for Taliban, når han forlod bopælen. Hverken ansøgeren eller hans familie blev opsøgt personligt af Taliban. Efter halvandet år udrejste ansøgeren fra Afghanistan. I Danmark, mindre end to måneder inden ansøgerens asylsamtale [i foråret 2013], fik ansøgeren at vide af sin mor, at [J] og ansøgerens far var blevet bortført og efterfølgende halshugget af Taliban. Ansøgeren har videre oplyst, at Taliban også er ude efter at slå ansøgeren ihjel, da Taliban har sagt, at hele ansøgerens familie er vantro på grund af [J’s] arbejde for amerikanerne, og fordi ansøgeren er rejst til Europa. Ansøgeren har videre forklaret, at Taliban vil finde ansøgeren, selv hvis han flytter til en anden by i Afghanistan, idet [J] har skudt et medlem af Taliban. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren dels har forklaret meget overordnet og diffust om den trussel, som ansøgeren er flygtet fra, dels har forklaret udbyggende. Desuden fremstår ansøgerens forklaring usammenhængende. Ansøgeren har således forklaret, at han ikke har haft kontakt til eller personligt haft konflikter med Taliban, bortset fra at han er blevet slået, da han var barn, fordi han kom for sent til moskéen og ikke havde skæg. Det beror alene på ansøgerens formodning, at hans bror [H] er blevet dræbt af Taliban, og det beror alene på ansøgerens formodning, at Taliban vil efterstræbe ansøgeren. Nævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren har opholdt sig i Afghanistan i 1½ år efter, at hans bror [H] angiveligt er blevet dræbt af Taliban, uden at ansøgeren eller familien er blevet opsøgt. To af ansøgerens brødre, hvor den ene bror er ca. to år yngre end ansøgeren, opholder sig også fortsat i landsbyen, uden at de er blevet opsøgt. Ansøgerens forklaring om, at flere andre slægtninge er blevet dræbt, kan ikke lægges til grund, særligt fordi ansøgeren har forklaret divergerende om baggrunden for drabet på slægtningene. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens udbyggende forklaring for nævnet om, at familien har modtaget to trusselbreve efter [H’s] død, til grund. Ansøgeren har således ikke tidligere forklaret om to konkrete trusselsbreve og deres indhold i samtalerne med Udlændingestyrelsen. Desuden forekommer ansøgerens forklaring om, at Taliban skulle have opsøgt familiens bopæl to måneder inden ansøgerens anden samtale med Udlændingestyrelsen, og at hans far og bror i den forbindelse er blevet dræbt, påfaldende, særligt fordi det er 2½ år efter drabet på [H], og fordi ansøgerens familie ikke i øvrigt er blevet opsøgt. Endelig har ansøgeren ikke i øvrigt fremlagt dokumenter, der kan underbygge ansøgerens forklaring om sin baggrund og asylmotiv. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/166/smla
