Nævnet stadfæstede i november 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk pashtun og sunni muslim fra [en by i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far arbejdede med rengøring på en amerikansk ambassade i Laghman-provinsen i Afghanistan. Da udlændingene forlod Afghanistan, mistede faren sit arbejde på basen og blev hjemmegående. På grund af alle urolighederne i området sov faren i haven, hvor han holdt vagt. Efter et stykke tid fandt Taliban ud af, at faren havde arbejdet på basen, hvorfor de en nat opsøgte familiens bopæl og trængte ind i haven, hvor de skød faren. Taliban havde til hensigt at slå hele familien ihjel, men fordi familien råbte og skreg, tog de afsted uden at have slået andre end faren ihjel. Herefter modtog familien et trusselsbrev, hvoraf fremgik, at Taliban ville slå alle i familien ihjel, fordi faren havde arbejdet for udlændinge. På den baggrund besluttede morbroren, at ansøgeren skulle udrejse, hvorfor familien solgte sin bopæl for at finansiere flugten. Ansøgeren udrejste en måned til halvanden efter trusselen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og usammenhængende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange Taliban-folk, der var til stede ved episoden, hvor hans far angiveligt blev dræbt. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han så 2-3 personer flygte fra stedet efter episoden. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han ikke var opmærksom på, hvor mange, der var til stede, da hans far blev dræbt, og at der var mere end én person til stede, men at ansøgeren ikke kunne angive antallet nærmere. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at der var 1-3 personer til stede - i hvert fald mere end en person. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor lang tid ansøgeren og hans familie blev boende i deres bolig, efter at faderen angiveligt var blevet dræbt. Til både oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at de blev boende i deres bolig i 2 - 2 1/2 måned efter drabet på faren, inden de flyttede hen til morbroderen. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at ansøgeren og hans familie kun blev boende i deres bolig i nogle dage, efter at faderen var blevet dræbt, før de tog over til morbroren. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor lang tid ansøgeren blev boende hos morbroren. Til både oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han blev boende hos morbroren i 5-6 måneder. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han forlod Afghanistan 1-2 måneder efter sin fars død. Ansøgeren har forklaret divergerende om antallet af trusselsbreve fra Taliban, som han var bekendt med familien havde modtaget, og hvor det/de blev modtaget. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han modtog flere trusselsbreve, hvor der ifølge morbroren stod, at de ville dræbe ansøgeren, og at hans morbror fandt brevene. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han og hans familie modtog et trusselsbrev fra Taliban på deres bopæl, hvoraf det ifølge hans morbror fremgik, at ansøgeren og hans familie var i fare, samt at han og hans familie hos morbroderen modtog endnu et trusselsbrev fra Taliban en måned før ansøgerens udrejse, hvoraf det ifølge hans morbror fremgik, at ansøgeren skulle tilslutte sig Taliban, ellers ville de dræbe ansøgeren og hans familiemedlemmer. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han kun husker, at ansøgeren og hans familie modtog ét trusselsbrev, hvilket var en måned til halvanden inden hans udrejse, og at der deri ifølge hans morbror stod, at deres liv var i fare, og at han ikke husker, hvor de modtog trusselsbrevet. Endvidere bemærkes, at det forekommer påfaldende, at Taliban angiveligt ønskede at dræbe andre end ansøgerens far, når Talibanfolkene, der var få meter fra de andre familiemedlemmer, havde mulighed for at dræbe alle sammen, inden de tog afsted, men i stedet flygtede fra stedet. Endvidere har Taliban ikke efterfølgende opsøgt ansøgeren og hans familie på familiens bopæl eller hos ansøgerens morbror. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren på trods af truslen fra Taliban blev boende hos sin morbror i én måned, inden ansøgeren udrejste, uden at ansøgeren blev opsøgt eller kontaktet af Taliban. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det kun var ansøgeren, der flygtede på trods af, at Taliban truede med at dræbe hele ansøgerens familie. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/158/MME
