Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og muslim af trosretning fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at han [i efteråret] 2014 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af den dagældende udlændingelovs § 7, stk. 2. Klageren har [i sommeren] 2019 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han kommer fra Al-Bab-området, hvor borgerne bliver udsat for chikane, trusler og anholdelser ved regimets kontrolposter, fordi byen var et af de første områder, der gjorde oprør mod Al-Assad. Videre har klageren oplyst, at han ikke kan få adgang til Al-Bab, idet byen er kontrolleret af de tyrkiske myndigheder og oppositionsstyrker. En del af oppositionsstyrkerne er islamiske ekstremister, der vil rekruttere alle til at kæmpe for dem. Endvidere har klageren til støtte for sin klage oplyst, at der ikke er sikkerhed eller civilt liv i den region, han kommer fra. Klageren har herom oplyst, at han efter verifikation af hans identitet ved en regimekontrolpost blev arresteret i en måned, fordi han kommer fra Al-Bab. Under fængslingen blev klageren slået, tortureret, ydmyget og fornærmet. Videre har klageren oplyst, at han ikke ønsker at kæmpe for nogle af konfliktens parter, da han er en fredelig person. Endvidere har klageren oplyst, at regionen, han kommer fra, er præget af konflikter mellem Al-Assad-regimets styrker, terrorister og islamiske fraktioner. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i individuel og konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har således lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen i udtalelse af [foråret] 2020. Klageren har således heller ikke ved sin forklaring for Flygtningenævnet sandsynliggjort, at han er blevet genindkaldt til militærtjeneste. Der er herved også henset til Flygtningenævnets baggrundsmateriale, herunder Udenrigsministeriets høringssvar af 1. juli 2016 vedrørende genindkaldelse til militærtjeneste, hvoraf fremgår vedrørende alle tre kilder blandt andet, at ”The assignment ends after the completion af the service or by being excempted or being over 42 years of age.” Det forhold, at klageren i sin klage, til sin advokat og under sin forklaring i flygtningenævnet har oplyst, at han har været tilbageholdt i 27 dage, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet forklaringen fremstår konstrueret til lejligheden. Klageren har endvidere på mødet forklaret udbyggende omkring sin tilbageholdelse. Han har således forklaret, at hans bror og mor efter klagerens løsladelse fortalte, at de var blevet afpresset til at betale for hans løsladelse. Klageren har ikke tidligere oplyst herom og forklaringen fremstår udbyggende. Flygtningenævnet finder således, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien på grund af sine personlige forhold er i reel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren kommer fra et område, hvor der sker angreb mod civile, hvorfor klageren ved en tilbagevenden til Syrien aktuelt på grund af de generelle forhold i Syrien, må anses for at være i reel risiko for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 (beskyttelsesstatus), jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse 6. november 2014.” Syri/2020/43/AMKJ
