Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim, født og opvokset i Damaskus, Syrien, og har siden hun var 10 år gammel boet i [A], Rif-Dimashq, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2015 som familiesammenført, og at hun efter at have søgt om asyl [i sommeren] 2019 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3 [i foråret] 2020. Klageren har i sin oprindelige asylsag oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun i [efteråret] 2014 hjalp to sårede personer som var flygtet ned i hendes bygnings kælder. Mens de var i kælderen, udtalte hun sig kritisk om de syriske myndigheder. I vinteren 2014 blev hun stoppet ved en kontrolpost tilhørende Folkekomiteen, hvor hun fik oplyst, at hendes navn stod på en liste over personer, som var eftersøgt af myndighederne. Hun fik dog lov til at gå af soldaten. Videre har klagerens nabo oplyst hende om, at to ukendte personer opsøgte klagerens bopæl og spurgte efter hende. Dette skete omkring fire måneder efter klagerens udrejse, som var i [foråret] 2015. Videre frygter hun, at hun eller hendes børn vil blive bortført af Den Frie Syriske Hær. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun efterfølgende fandt ud af, at de to personer hun havde hjulpet i kælderen var soldater i Den Frie Syriske Hær. En af personerne advarede hende senere om, at Den Frie Syriske Hær ville kidnappe hendes søn. Desuden frygter hun at hendes svigerfamilie i Syrien vil tage hendes børn fra hende. Klageren har til støtte herfor oplyst, at det er traditionen i Syrien, at når et forældrepar bliver skilt tilhører børnene mandens familie. Endelig frygter hun de generelle forhold i Syrien. Klageren har til støtte herfor oplyst, at der er krig og manglende sikkerhed i Syrien. Klageren har [i foråret] 2020 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har støtte herfor oplyst, at situationen i Syrien er meget farlig for klageren og at hendes grundlag vil være mere sikret med opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet kan lægge store dele af klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder dog, at klagerens konflikter ikke har en karakter og en intensitet, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren har en konflikt med og er eftersøgt af de syriske myndigheder. Uagtet klageren har hjulpet sårende personer fra oppositionen, og uanset hun ved samme lejlighed måtte have udtalt sig negativt om det syriske regime, er klageren ikke på noget tidspunkt blevet opsøgt af de syriske myndigheder i den anledning, ligesom hun er udrejst legalt af Syrien på sit eget pas og med udrejsestempel. Det forhold, at klageren er blevet standset ved en kontrolpost, kan ikke føre til et andet resultat, idet klageren aldrig er blevet tilbageholdt. Klageren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv, idet hun til asylsamtalen har forklaret, at hun formoder, at hendes far i forbindelse med hendes udrejse af Syrien har betalt chaufføren, der har bestukket både vagterne ved kontrolposterne og de syriske grænsevagter, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at hendes far havde betalt bestikkelse. Først under nævnsmødet har klageren forklaret, at hendes far undersøgte, om hun var eftersøgt af de syriske myndigheder, og fik dette bekræftet. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger medfører udeblivelse fra militærtjeneste eller desertering ikke asylbegrundende konsekvenser for familiemedlemmer, med mindre der er tale om en profileret person. Der er ikke grundlag for at antage, at klagerens tidligere ægtefælle er særligt profileret. Dette understøttes af, at klageren forblev boende på samme bopæl indtil sin udrejse og kun blev opsøgt en gang af myndighederne, der spurgte efter hendes ægtefælle, og at der ikke skete yderligere. Det beror på klagerens egen formodning, at episoden, hvor en mand bad hendes søn hjælpe med at åbne en bils bagagerum, reelt var et kidnapningsforsøg. Det forhold, at to ukendte personer efter klagerens udrejse har opsøgt hendes bopæl i et ukendt ærinde, understøtter ikke, at klageren skulle have konflikter med myndighederne eller andre. Klageren har forklaret, at hun ikke tidligere har haft konflikter med sin svigerfamilie. Det forhold, at reglerne om forældremyndighed i Syrien måtte medføre, at klagerens svigerfamilie kunne få forældremyndigheden over klagerens børn som følge af hendes og ægtefællens skilsmisse, er privatretlige forhold og ikke asylbegrundende. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at klageren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og da risikoen for overgreb ikke er begrundet i individuelle omstændigheder, er klageren heller ikke omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Syri/2020/41/imbs
