Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Aleppo-provinsen, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark i [efteråret 2019], og at han i [vinteren 2019-2020] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har i [foråret 2020] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive anholdt og dræbt af myndighederne, da klageren har unddraget sig genindkaldelse som reserve til militæret. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter krigen, bombardementerne, skyderierne og den medfølgende usikkerhed. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2016 blev indkaldt som reserve til militæret i Syrien. Klageren har forklaret, at han gennem en offentlig meddelelse i nyhederne blev bekendt med, at alle mænd under 50 år indkaldes som reserve til militæret. Klageren har hertil tilføjet, at muktharen var i besiddelse af en liste over de navne, myndighederne indkaldte til reserven. Klagerens bror blev af muktharen informeret om, at klagerens navn fremgik af indkaldelseslisten. Da det strider imod klagerens moralske overbevisning at bære våben, deltage i krig og dræbe mennesker, forlod klageren Syrien i foråret 2017. Klageren frygter derfor, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil blive anholdt og dræbt af myndighederne. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om genindkaldelse til militæret til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har afgivet udbyggende forklaring om genindkaldelsen, idet klageren ikke har nævnt denne i asylskemaet, uagtet at det var denne, der angiveligt var årsagen til klagerens udrejse af Syrien, men først har nævnt denne i sine samtaler i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren har afgivet divergerende forklaringer om, hvordan hans bror fik oplysninger om genindkaldelsen af den lokale mukhtar, og om hvorvidt klageren har modtaget en fysisk (skriftlig) genindkaldelse, ligesom klageren har afgivet udbyggende forklaring om hvorvidt hans bopæl er blevet opsøgt af myndighederne efter klagerens udrejse af Syrien. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at klageren under nævnsmødet har svaret undvigende og afglidende på de stillede spørgsmål, ligesom han under mødet har skiftet forklaring flere gange, herunder om hvorvidt hans mor har modtaget en skriftlig genindkaldelse på hans vegne. Flygtningenævnet finder endelig, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien ikke risikerer at blive genindkaldt til militæret, når henses til klagerens alder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det af baggrundsoplysningerne overvejende fremgår, at der ikke sker genindkaldelse til militæret af mænd over 42 år. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2020/38/SRA
