Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Bourj el-Barajneh i Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libanon frygter, at hun vil blive udsat for repressalier af Hizbollah. Ansøgeren frygter endvidere sin far. Ansøgeren har videre henvist til, at hun som statsløs ikke har nogen rettigheder i Libanon, herunder at hun ikke vil få adgang til sundhedssystemet eller arbejdsmarkedet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes søster blev voldtaget af fire medlemmer af Hizbollah i sommeren 2014 og derefter blev gravid. En nat opsøgte to af gerningsmændene, der er brødre, ansøgerens families bopæl. Ansøgerens far krævede, at en af mændene indgik ægteskab med ansøgerens søster, hvilket mændene afslog og sagde, at de ikke havde voldtaget søsteren. Herefter kontaktede ansøgeren en journalist ved en tv-kanal og fortalte om voldtægten. Tv-kanalen lavede herefter en udsendelse herom, hvori ansøgerens søster medvirkede. Få dage herefter blev ansøgeren opsøgt på familiens bopæl af de samme to mænd, der truede hende. Senere samme uge blev ansøgerens familie opsøgt og truet. Herefter flyttede ansøger og familien til Bourj el-Barajneh flygtningelejren, og hørte ikke fra gerningsmændene igen. Til støtte for konflikten med faren, har ansøgeren oplyst, at hun mødte sin nuværende ægtefælle, Fawaz, i Tripoli i 2015. Fawaz friede til ansøgeren, men ansøgerens far ville ikke acceptere ægteskabet. Den 20. april 2015 stjal ansøgeren sin fars ID-kort. Ansøgeren og hendes ægtefælle fandt frem til en ukendt mand, der lignede ansøgerens far, og betalte ham for at udgive sig for at være faren ved vielsen. Den 21. april 2015 blev ansøgeren og hendes ægtefælle viet. Herefter flyttede ansøgeren hjem til sin ægtefælle og boede der frem til sin udrejse den 15. november 2015. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet, at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWA mandat-området, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet lægger på baggrund af ansøgerens forklaring og sagens oplysninger i øvrigt til grund, at ansøgeren er statsløs palæstinenser, og at hun er registreret ved UNRWA i Libanon og har haft adgang til UNRWA beskyttelse og bistand. Flygtningenævnet bemærker, at en statsløs palæstinenser fra UNRWA mandat-området, der har haft adgang til UNRWA beskyttelse eller bistand, og som søger asyl, som udgangspunkt er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt., medmindre den pågældende opfylder de betingelser, der er angivet af EU-Domstolen, herunder i præmis 86 i dom af 25. juli 2018 (Alheto-dommen). I præmis 86 i Alheto-dommen udtaler EU-Domstolen om bortfald af udelukkelsen bl.a.:”[…] når det på grundlag af en individuel vurdering af samtlige relevante forhold viser sig, at den pågældende palæstinenser befinder sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne palæstinenser på grund af omstændigheder, der ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA’s operationsområde.” Har den pågældende således været tvunget til at forlade UNRWA’s operationsområde, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hun skulle være efterstræbt af gerningsmændene til sin søsters voldtægt og dermed Hizbollah. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om antallet af voldtægter, antallet af og identiteten på de gerningsmænd, der har voldtaget ansøgerens søster, hvornår og hvor ofte gerningsmændene opsøgte familiens bopæl, og om gerningsmændene telefonisk truede familien. Desuden fremstår ansøgerens forklaring på centrale punkter usammenhængende, ligesom ansøgeren har svaret undvigende og har skiftet forklaring flere gange under mødet i Flygtningenævnet.Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring om voldtægterne og den deraf følgende konflikt som konstrueret og utroværdig. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med sin familie til grund, idet ansøgerens forklaring om sit ægteskab og deraf følgende konflikt med sin familie ikke fremstår overbevisende. Derudover har ansøgeren på centrale punkter afgivet divergerende oplysninger, herunder har ansøgeren tidligere oplyst, at hun havde et forudgående kendskab til sin ægtefælle, og at forlovelsesfesten blev afholdt hos hendes familie. Ud fra ansøgerens forklaring for nævnet må det desuden lægges til grund, at ansøgeren ikke har nogen asylbegrundende konflikt med sin familie. Nævnet har herved lagt vægt på ansøgerens forklaring om, at hun ved en tilbagevenden til Libanon ikke kan bo sammen med sin familie, og at hun vil blive udelukket fra familien, men at familien ikke vil gøre hende noget. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren har været tvunget til at forlade UNRWA’s operationsområde, eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, fordi ansøgeren har befundet sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren er omfattet af artikel 1 D, 1. pkt., i Flygtningekonventionen og således er udelukket fra at opnå asyl i Danmark, idet Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren frivilligt er udrejst af Libanon og må formodes på ny at kunne indrejse i Libanon og tage lovligt ophold og på ny have adgang til beskyttelse eller bistand fra UNRWA. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren nu er registreret hos UNRWA sammen med sin ægtefælle med adresse i Danmark. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2020/25/LINB
