Nævnet meddelte i august 2020 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og muslim fra byen [A] i regionen Shabelle Hoose i Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens mor har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at ansøgeren bliver omskåret, hvis hun vender tilbage til Somalia. Ansøgerens mor har til støtte herfor oplyst, at det er en tradition blandt somaliske kvinder at blive omskåret, hvorfor man bliver udstødt, hvis man ikke er omskåret. Ansøgerens mor har videre oplyst, at hun ikke kan forsvare ansøgeren mod omskæring i Somalia. Ansøgerens mor har som yderligere asylmotiv henvist til, at hun frygter, at ansøgeren bliver voldtaget, hvis hun vender tilbage til Somalia. Ansøgerens mor har til støtte herfor oplyst, at der ingen respekt er for kvinder i Somalia. Ansøgeren og hendes søskende var henholdsvis 4½, 6½ og 8½ år, da de udrejste af Somalia. De var ikke blevet omskåret på tidspunktet for udrejsen, hvor de efter deres mors forklaring havde opholdt sig i ca. 1½ år uden deres mors tilstedeværelse hos henholdsvis deres farmor og mormor. Flygtningenævnet lægger ansøgernes mors forklaring om, at hun er imod omskæring til grund. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgernes mor sagde fra vedrørende omskæring over for sin svigermor, idet hun, når omskæring blev nævnt, sagde, at det måtte vente til de blev større. Flygtningenævnet lægger således til grund, at det lykkedes ansøgernes mor at modsætte sig omskæring af pigerne både før og efter sin egen udrejse af Somalia. Endelig lægger Flygtningenævnet ansøgernes mors forklaring om, at der ikke er familiemedlemmer tilbage i Somalia, som kan gennemtvinge, at ansøgerne omskæres, til grund. Henset til pigernes mors forhold, herunder at hun alene var i stand til at flygte til Danmark og opnå familiesammenføring med pigerne og nu er i gang med en uddannelse samt pigernes alder og baggrundsoplysningerne om omskæring, hvoraf det fremgår, at tvangsomskæring i de fleste tilfælde foretages på piger under 4 år og generelt før pigerne fylder 8 år, finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at deres mor ikke kan beskytte dem mod tvangsomskæring. Flygtningenævnet finder herefter, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, ikke er opfyldt. Ansøgernes mor har [i sommeren] 2017 forklaret til Udlændingestyrelsen, at hendes morbror er blevet dræbt i Somalia, mens hun har været i Danmark og påberåbt sig at være uden mandligt netværk. Hun har ligeledes forklaret til Udlændingestyrelsen, at hun er helt uden netværk i Somalia, idet hun tillige har mistet kontakt med kvindelige familiemedlemmer. Endelig har ansøgernes mor under et tidligere nævnsmøde forklaret, at morbroren var blevet dræbt, og at hun var uden mandligt netværk. Ansøgerens mor har som vidne i ansøgernes sag påberåbt sig at være uden mandligt netværk. Flygtningenævnet lægger herefter og uanset ansøgernes mors til dels udbyggende forklaring om andre forhold til grund, at ansøgernes mor er uden mandligt netværk i Somalia, og at ansøgerne dermed tillige er uden mandligt netværk i Somalia. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Somalia vil være uden mulighed for at opnå beskyttelse hos et mandligt netværk. Herefter og med henvisning til dommen R.H. mod Sverige af 10. september 2015 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol finder Flygtningenævnet, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingestyrelsens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2./Soma/2020/42/LPE
