Nævnet meddelte i august 2020 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerens familie er sunni-muslimer og er fra Hiraan-provinsen, Somalia. Familien tilhører hovedklanen [X], underklanen, [X], subklanen [X] og subsubklanen [X]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens mor har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil blive omskåret. Ansøgerens mor har videre henvist til, at hun frygter, at ansøgeren ikke vil kunne få den fornødne lægehjælp i Somalia, i tilfælde af at hun på ny bliver syg. Ansøgerens mor har endvidere henvist til, at hun frygter, at ansøgerens far vil tage ansøgeren fra hende, idet de er blevet uvenner. Ansøgerens mor har endelig henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Somalia. Ansøgerens mor har til støtte herfor oplyst, at naboer eller slægtninge til hendes familie eller til ansøgerens fars familie vil presse ansøgerens forældre til at lade ansøgeren omskære, idet omskæring er en del af den somaliske kultur. Ansøgerens mor har videre oplyst, at ansøgerens far tidligere har truet med at tage ansøgeren fra hende. Han har endvidere været voldelig over for hende, og han har forsøgt at tage forældremyndigheden fra hende i statsforvaltningen. Han vil på den baggrund gerne have ansøgeren med tilbage til Somalia. Ansøgerens far har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at ansøgeren ikke vil kunne få den nødvendige lægebehandling i Somalia. Ansøgerens far har bl.a. tilkendegivet, at han ikke frygter, at ansøgeren vil blive omskåret ved en tilbagevenden til Somalia, da omskæring ikke længere forekommer i Somalia, herunder navnlig ikke i storbyerne, ligesom han som far vil kunne modsætte sig et eventuelt pres fra familiemedlemmer og det omkringliggende samfund. Ansøgerens mor har tilkendegivet, at hun vil søge at modsætte sig en eventuel omskæring af ansøgeren, men at hun vil have vanskeligt ved at modsætte sig et pres fra familiemedlemmer og det omkringliggende samfund. Ansøgerens forældre er blevet skilt i Danmark, og det må lægges til grund, at forholdet mellem de tidligere ægtefæller ikke er godt, og at forældrenes samarbejde om børnene er problematisk. Ved Retten i Randers dom [i sommeren] 2017 blev den fælles forældremyndighed over ansøgeren og hendes bror ophævet, og forældremyndigheden blev tillagt ansøgerens mor alene. Efter en samlet vurdering af oplysningerne om ansøgerens mors øvrige personlige og familiemæssige forhold og baggrund lægger nævnet til grund, at ansøgerens mor som enlig, fraskilt kvinde ved en tilbagevenden til Somalia ikke med sikkerhed vil kunne modsætte sig omskæring af ansøgeren eller opnå bistand fra sit netværk i landet til at modsætte sig en sådan omskæring i overensstemmelse med den fortsat udbredte kulturelle praksis herom i landet. Herefter, og idet forklaringen fra ansøgerens far om omfanget af kvindelig omskæring ikke harmonerer med de foreliggende baggrundsoplysninger som nærmere beskrevet i Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 2019/2020] og UNICEF’s rapport, Somalia – Statistical Profile on Female Genital Mutilation, januar 2020, finder Flygtningenævnet, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for at blive omskåret mod ansøgerens mors vilje. Flygtningenævnet meddeler herefter ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Konsekvenserne heraf i forhold til ansøgerens øvrige familie henhører under Udlændingestyrelsen.” Soma/2020/41/gdan
