Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim af trosretning fra Al-Nasiriyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sine to fætre og af familieklanen. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at hendes fætre ønskede at blive gift med hende. Fætrene har truet hende på livet og slået hende. Ansøgeren fik kendskab til, at fætrene var bekendt med, at hun havde giftet sig efter, at hun var udrejst af Irak. Da ansøgeren opholdt sig i Bagdad ledte hendes fætre efter hende, og de fortalte hendes far, at såfremt de fandt hende, ville de slå hende ihjel. Ansøgeren har videre henvist til, at folk fra hendes klan ønsker at slå hende ihjel, fordi hun har giftet sig med en mand, der ikke tilhører den samme klan som hende selv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har i Flygtningenævnet forklaret, at det var planen, at hendes ægtefælle efter vielsen skulle sørge for, at hun kunne komme til Danmark. De havde således aftalt, at hun skulle komme på visumophold i Danmark nogle gange til at begynde med, men det lykkedes hende kun at få visum en gang. Ansøgeren har været i Danmark på visumophold fra [foråret] 2016, og har ikke i den forbindelse søgt asyl. Hun rejste tværtimod tilbage til Irak, hvor hun angiveligt opholdt sig i Bagdad, indtil hun udrejste med en menneskesmuglers bistand i slutningen af 2017 eller starten af 2018. Ansøgerens forklaring om konflikten med fætrene har været udetaljeret og usammenhængende. Ansøgeren har således ikke kunnet oplyse navnet på klanen, ligesom hun alene har forklaret i generelle vendinger om, hvorfor hun og hendes familie ikke brød sig om fætrene, og om fætrenes kontakt med og indflydelse på hendes familie. Ansøgeren har endvidere ikke redegjort for, hvorfor hendes forældre turde modsætte sig klanens traditioner med risiko for ansøgerens liv, eller hvorfor hendes søstre ikke også havde et problem i forhold til fætrene efter ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring om asylmotivet som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” [Irak/2020/23/YARS]
