Nævnet stadfæstede i august 2020 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 1996. Flygtningenævnet udtalte: Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk araber og ikke troende. Han er født en flygtningelejr i Saudi-Arabien af irakiske forældre. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter for sit liv, da han har en konflikt med sin afdøde kusines familie. Klageren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at hans bror skulle giftes med deres kusine, der i [efteråret 2019] blev fundet død i Sverige. Klagerens bror var under mistanke for mordet og blev derfor tilbageholdt af det danske politi. Klagerens bror begik [i efteråret 2019] selvmord i arresten. Da klagerens bror fortsat er under mistanke for mordet, frygter klageren, at kusinens familie vil tage hævn over kusinens død. Klageren har modtaget en telefonisk dødstrussel fra sin fætter. Denne fætter befinder sig i Sverige, men fætteren har oplyst til klageren, at han har mange kontakter i Irak, der kan slå klageren ihjel. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han på baggrund af sin fars konflikt i Irak frygter Baath-partiet. Klageren forklarer hertil, at klagerens far var tvunget til at aftjene militærtjeneste under Saddam Husseins styre. Klagerens forældre, særligt klagerens far, var modstander af Saddam Hussein. Klagerens far tilsluttede sig oprørene, og deserterede herved fra militærtjenesten. Klagerens far blev tilbageholdt, og blev under denne tilbageholdelse udsat for tortur. Efterfølgende blev der udskrevet en arrestordre, hvoraf klagerens fars navn fremgik. Familien udrejste derfor af Irak, og klageren blev født i en flygtningelejr i Saudi-Arabien. Klageren forklarer videre, at hvis Baath-partiet finder ud af, at klageren er søn af klagerens far, vil klageren være i risiko for at blive dræbt. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til, at han ikke kan rejse til Irak, da han ikke kan tale sproget særlig godt, ikke har en bopæl og ikke har kontakter i landet. Derudover frygter klageren, at han ikke kan klare sig selv i Irak. Klageren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han frygter, at det irakiske samfund ikke vil acceptere klageren, da han er opvokset i Danmark, og klageren ikke er muslim. Klageren mener videre, at han ikke vil kunne klare sig selv i det irakiske samfund, og frygter, at han vil komme til at bo på gaden. Klageren har hertil anført, at han ikke kan gennemføre en uddannelse eller varetage et arbejde i Danmark, og han kan derfor ikke se, hvordan han skal klare sig i Irak. Han er måske far til to børn, født i [vinteren 2019-2020]. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at klageren må anses for at være irakisk statsborger, og at han derfor udsendelsesmæssigt skal vurderes i forhold til Irak. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at efter sagens oplysninger – herunder klagerens fars oplysninger i landsretten i forbindelse med sagen afgjort ved Østre Landsrets dom i [foråret 2019] – har i hvert fald klagerens far irakisk statsborgerskab. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at det følger af den irakiske statsborgerskabslovs artikel 3, at et barn af en irakisk far eller mor betragtes som iraker. Flygtningenævnet bemærker herefter, at det ikke kan lægges til grund, at klageren har en konflikt med sin kusines familie i Irak, som medfører, at klageren vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren kun – angiveligt – har modtaget en enkelt trussel fra sin fætter, der bor i Sverige, og at truslen blev fremsat kort tid efter kusinens død i [efteråret 2019]. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at en eventuel konflikt ikke har en sådan aktualitet og intensitet, at der er grundlag for at anse det for sandsynligt, at kusinens familie vil efterstræbe klageren, hvis han rejser til Irak. Flygtningenævnet finder, at det forhold, at klageren frygter at blive dræbt af Baath-partiet, hvis han rejser til Irak, ikke kan føre til, at klageren meddeles asyl i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens far er udrejst af Irak for mange år siden, at der har været et systemskifte i mellemtiden, og at det således alene beror på klagerens egen formodning, at han er i risiko for at blive dræbt af Baath-partiet på grund af klagerens fars forhold. Flygtningenævnet finder endvidere, at det forhold, at klageren mener, at han ikke vil kunne rejse til Irak, da han ikke kan tale sproget særlig godt, ikke har en bopæl og ikke har kontakter i landet, og at klageren frygter, at han ikke kan klare sig selv i Irak, ikke kan føre til, at klageren meddeles asyl i Danmark. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om socioøkonomiske forhold, som ikke kan begrunde, at klageren meddeles asyl i Danmark. Flygtningenævnet finder endelig, at det forhold, at klageren måske er far til to børn, født i [vinteren 2019-2020], ikke kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at dette er et forhold, der ikke kan føre til, at klageren meddeles asyl i Danmark, eller i medfør af udlændingelovens § 31, stk. 1 eller 2, er til hinder for udsendelse til Irak. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved indrejse i Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, og at udlændingelovens § 31, stk. 1 og 2, ikke er til hinder for, at klageren udsendes til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2020/22/SRA
