Nævnet meddelte i august 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Tanzania. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk Mchaga og kristen katolik af trosretning fra Dar es-Salaam, Tanzania. Ansøgeren har været medlem af præsidentens parti […]. Ansøgeren har endvidere udført aktiviteter for tre LGBT organisationer, [A], [B] og [C], i Tanzania. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tanzania frygter, at han vil blive tilbageholdt og idømt en langvarig straf af myndighederne som følge af, at ansøgeren er homoseksuel. Ansøgeren frygter endvidere, at han vil blive overfaldet, voldtaget og slået ihjel af privatpersoner eller bander, der hader homoseksuelle. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han som fem årige indså, at han var homoseksuel. Han ønsker at leve som transkønnet. I 2001 gik ansøgeren på kostskole, hvor han havde seksuelt samvær med to drenge, derefter blev de alla tre smidt ud af skolen. Ansøgerens far blev vred. Sidenhen har faren og ansøgeren ikke haft kontakt. I [efteråret] 2011 blev ansøgeren overfaldet og voldtaget af fire mænd, der også sjal hans mobiltelefon og penge. Efterfølgende opdagede ansøgeren, at han var blevet smittet med HIV. Ansøgeren meldte voldtægten til politiet. Politiet tog ikke anmeldelsen seriøst. Fra [foråret] 2012 og frem til [vinteren] 2015 blev ansøgeren truet på livet og voldtaget gentagne gange af ham ukendte personer, der både var civile og politibetjente. I [sommeren] 2016 blev ansøgeren som medlem af en NGO opfordret til at deltage i et radioprogram, hvor han talte om brug af kondomer. Radioprogrammet blev sendt live, og han fremstod med navnet [D] i udsendelsen. Efter udsendelsen tog ansøgeren på en bar. I den forbindelse blev han passet op af politiet, som anklagede ham for sin deltagelse i radioprogrammet, hvorefter han blev tilbageholdt. Om morgenen ringede ansøgeren til sin ven. Vennen kom og gav politiet nogle penge. Ansøgeren blev løsladt i starten af [sommeren] 2016. Han gav sit telefonnummer og adresse til politiet og fik at vide, at han skulle møde op, når politiet ønskede det. Herefter blev ansøgeren i Tanzania i omkring tre uger, hvor han boede hos en ven. Ansøgeren udrejste legalt af Tanzania [en nærmere angivet dato i] 2016. I Danmark er ansøgeren blevet medlem af [E] og i Sverige af [F]. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om, at han er homoseksuel og transkønnet til grund. Flygtningenævnet kan endvidere i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om, at han har haft problemer i Tanzania på grund af sin homoseksualitet og transkønnede identitet til grund. Ansøgeren har således under nævnsmødet afgivet en detaljeret og sammenhængende forklaring om sin kønsidentitet, homoseksualitet og om de konflikter, han som følge heraf har oplevet i Tanzania. Han har dertil forklaret troværdigt om den medicin, som han tager med henblik på delvist kønsskifte og om, hvordan han får fat i medicinen, som han foreviste under nævnsmødet. Uanset, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren ved udrejsen, som foregik legalt, var særligt profileret som homoseksuel og transkønnet, lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren, der i Danmark og Sverige har taget hormonpræparaterne Androcur og Estradiolvalerat og modtaget hormonindsprøjtninger, har ændret sin krop i et sådant irreversibelt omfang, at han ikke længere fremstår som mand, ved en genindrejse i Tanzania, vil være i konkret risiko for at blive udsat for overgreb fra lokalbefolkningen, og at han efter indholdet af baggrundsoplysningerne om forholdene for homoseksuelle og transkønnede i Tanzania ikke vil kunne opnå myndighedsbeskyttelse. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tanzania risikerer asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor den tanzanianske statsborger [navn] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Tanz/2019/1/SME
