Nævnet meddelte i juni 2019 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2016.”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har som asylmotiv under sin oprindelige asylsag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold som følge af krigen. Klageren oplyste endvidere, at han frygtede Bashar al-Assad. Klageren oplyste til støtte herfor, at han blev stoppet af de syriske myndigheder fire gange, og at han mindst tre gange blev fængslet. Udlændingestyrelsen fandt dengang, at den risiko, klageren befandt sig i, ikke havde baggrund i individuelle forhold, men alene kunne relateres til den generelle sikkerhedssituation i landet. Klageren blev herefter meddelt midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, idet det blev vurderet, at han alene ved sin blotte tilstedeværelse i Syrien ville være i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3, hvilken risiko havde baggrund i den særligt alvorlige situation i Syrien præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile. Udlændingestyrelsen har efterfølgende truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse under henvisning til en ændring i de generelle forhold, hvilken afgørelse er til prøvelse i Flygtningenævnet i denne sag. Under klagerens samtale med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2019, som blev afholdt med henblik på at afklare, om der fortsat var grundlag for at yde klageren beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3, oplyste han, at han ved en tilbagevenden til Syrien tillige frygter at blive anholdt af de syriske myndigheder, fordi klagerens bror flygtede fra det syriske militær i 2014, hvorfor klagerens bror er eftersøgt af Bashar al-Assads militær og efterretningstjeneste. Klageren oplevede som følge heraf konflikter, og klagerens navn blev endvidere registreret ved de syriske myndigheder. Klageren har endvidere oplyst, at han frygter at blive anholdt af de syriske myndigheder, fordi de arabiske lande gør, som det passer dem og som følge af, at klageren er udrejst af Syrien, ligesom han har henvist til, at han er særlig udsat for menneskerettighedskrænkelser som følge af sit handikap. Nævnet bemærker, at ansøgeren under sin oprindelige asylsag ikke nævnte noget om en individuel konflikt med de syriske myndigheder, uagtet at han flere gange blev spurgt specifikt ind til eventuelle konflikter med myndighederne. Nævnet bemærker dog, at klageren, der er svært hørehandikappet og meget muligt har nedsat funktionsevne grundet andre forhold, under sin forklaring for nævnet fremstår noget påfaldende og helt åbenbart har haft vanskeligt ved at forstå spørgsmålene og udtrykke sig relevant i forhold til disse. Nævnets indtryk understøttes af en erklæring [fra foråret] 2019 fra en speciallærer, hvori det om klageren er oplyst bl.a., at han misforstår aftaler, og at en læsetest har vist, at han afkoder sætninger forkert, ligesom han i sin kognitive tænkning har brug for mange redskaber og strategier for at kunne udtrykke sig og blive forstået rigtigt. Når troværdigheden af klagerens nye oplysninger skal vurderes, må der derfor tages hensyn hertil. Uanset at der er tale om nye oplysninger, finder nævnet herefter ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens i øvrigt troværdige forklaring om dels, at han har oplevet konflikter som følge af sin brors desertering fra militærtjeneste, dels at han har oplevet at være blevet slået og behandlet dårligt gennem hele sit liv på grund af sine handikap. Det må i øvrigt efter hans forklaring lægges til grund, at han tidligere har været anholdt af de syriske myndigheder. Det fremgår af adskillige rapporteringer, at der sker alvorlige krænkelser af menneskerettighederne fra de syriske myndigheders side, og at disse krænkelser også finder sted i Damaskus. Menneskerettighedskrænkelserne rettes ifølge kilderne navnlig mod personer med en særlig risikoprofil, herunder personer der har unddraget sig militærtjeneste og lignende, eller personer (og disse personers familie), der enten er eller har været tilknyttet oprørsgrupper, eller som på anden vis må opfattes som værende i opposition til de syriske myndigheder. For så vidt angår familiemedlemmer til personer, der er deserteret fra militærtjeneste, fremgår det i rapport af 3. januar 2018 ”Syria: Reactions against deserters and draft evaders”, s. 11, at også familiemedlemmer er i risiko for at blive arresteret. Også personer der kommer fra områder, der tidligere var kontrolleret af oppositionen, kan være udsatte, ligesom personer der på grund af deres navn eller andet kan forveksles med eftersøgte personer kan være det. For personer med en sådan særlig risikoprofil er der efter baggrundsoplysningerne risiko for, at de vil blive tilbageholdt og afhørt ved en tilbagevenden til Syrien. Når dette sammenholdes med de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders alvorlige overgreb f.eks. ved afhøringer og fængslinger, vil sådanne personer kunne være i en situation, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, på grund af deres individuelle forhold. Det bør ved vurderingen heraf ligeledes indgå, at flere kilder oplyser, at myndighedernes vurderinger af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme en ansøger/klager til gode. Efter en samlet vurdering af klagerens forhold og de konflikter, som klageren har oplyst om, finder nævnet, at der er en reel risiko for, at klageren i forbindelse med en tilbagevenden til Syrien, vil blive tilbageholdt og afhørt om sine brors desertering fra militærtjeneste og om sin egen noget påfaldende adfærd samt tidligere anholdelser, og at han herunder er i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Idet der ikke er grundlag for at meddele klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, meddeler Flygtningenævnet klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Syri/2019/39/GJEY
