Nævnet meddelte i juni 2019 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt to medfølgende børn fra Syrien. Indrejst i 2015.”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Ansøgeren har været medlem af Baath-partiet, mens hun gik i skole, fordi det var obligatorisk for eleverne. Ansøgeren har derudover ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter den generelle situation i landet, at der vil ske hendes børn noget, samt at hun ikke har noget hjem i Syrien. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der er krig i Syrien, og at der foregår kidnapninger, som medfører, at folk forsvinder. De syriske myndigheder har én gang i starten af 2012 ransaget ansøgerens bopæl i forbindelse med en generel ransagning i området. I 2012 blev to af hendes fætre tilbageholdt i en uge, hvor de blev udsat for tortur, fordi de blev forvekslet med nogle andre. Derudover har ansøgeren oplyst, at hun ikke har noget at vende tilbage til, fordi hun hverken har en bolig eller nogen, som hun kan tage ophold hos. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne, der består af rapporter fra en lang række kilder, herunder landerapport fra februar 2019 ”Syria, Security Situations i Damascus Province and Issues Regarding Return to Syria, Report based on interviews between 16 to 27 November 2018 in Beirut and Damascus” lægger nævnet til grund, at situationen i Damaskus fortsat er alvorlig og skrøbelig. Nævnet finder imidlertid, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at der er grundlag for at antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK´s artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Der er imidlertid adskillige rapporteringer om alvorlige menneskerettighedskrænkelser fra de syriske myndigheders side, herunder også i Damaskus. Menneskerettighedskrænkelserne rettes ifølge kilderne navnlig mod personer med en særlig risikoprofil, herunder personer der har unddraget sig militærtjeneste og lignende, eller personer (og disse personers familie) der enten er eller har været tilknyttet oprørsgrupper, eller som på anden vis må opfattes som værende i opposition til de syriske myndigheder. Også personer, der kommer fra områder, der tidligere var kontrolleret af oppositionen, kan være udsatte, ligesom personer, der på grund af deres navn eller andet kan forveksles med eftersøgte personer, kan være det. Sådanne personer er efter baggrundsoplysningerne i risiko for at blive tilbageholdt og afhørt ved en tilbagevenden til Syrien. Når dette sammenholdes med de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders alvorlige overgreb f.eks. ved afhøringer og fængslinger, vil sådanne personer kunne være i en situation, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, på grund af deres individuelle forhold. Det bør ved vurderingen heraf indgå med betydelig vægt, at flere kilder oplyser, at myndighedernes vurderinger af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed, ligesom de forskellige sikkerhedstjenester har lister over eftersøgte personer, som ikke nødvendigvis koordineres. Det fremgår således af baggrundsoplysningerne, at en person kan være slettet fra nogle lister, men fortsat figurerer på andre lister. Ansøgerens søn, der nu er [en yngre mand], er meddelt asyl i […] og har ikke udført militærtjeneste i Syrien. Ansøgerens fraseparerede ægtefælle, som hun udrejste sammen med, er meddelt asyl i Danmark. På den anførte baggrund, hvor ansøgeren vil indrejse i Syrien som enlig kvinde med to døtre, hvor hun har nære familiemedlemmer, der har fået asyl i udlandet, og hvor hun forud for udrejsen fra Syrien havde bopæl i en del af Damaskus, der var kontrolleret af Den Frie Syriske Hær, finder nævnet efter en samlet vurdering, at der er en reel risiko for, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil blive tilbageholdt og afhørt. Når dette sammenholdes med de foreliggende baggrundsoplysninger om de syriske myndigheders overgreb f.eks. ved afhøringer og fængslinger, finder nævnet, at ansøgeren er i reel risiko for asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Syrien. Det bemærkes, at der ikke er grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hendes to medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Syri/2019/36/CMA
