Nævnet stadfæstede i juni 2019 en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen, hvor en mandlig stats-borger fra Syrien blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at han blev med-delt opholdstilladelse [i sommeren] 2016 i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tilbageholdt eller slået ihjel af det syriske regime, idet hans bopæl blev ransaget af 5-6 personer fra efterretningstjene-sten omkring ramadanen i 2013. Kort inden klagerens udrejse blev husene i det område og det na-bolag, han boede i, også ransaget. Klageren udrejste umiddelbart herefter legalt af Syrien til Liba-non. Klageren udrejste fra Libanon [i efteråret] 2015 med syrisk nationalitetspas udstedt [i efteråret] 2015 og tog herefter mod Danmark. Efter klagerens udrejse har der været yderligere ransagninger af både klagerens og hans familiemedlemmers bopæle, hvor der er blevet spurgt efter ham. Klageren har [i sommeren] 2018 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med på-stand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren, der er født i 1970, har til støtte for klagen til Flygtningenævnet oplyst, at han ikke ønsker at aftjene militærtjeneste i den syriske hær. Klageren har tidligere aftjent to og et halvt års værnepligt i militæret fra 1988-1990, hvor han arbejdede som menig i et værksted, der havde med bygninger at gøre. Klageren modtog også våbentræning. Henset til, at både klageren og hans familie tidligere er blevet opsøgt af de syriske myndigheder, og henset til hans særlige militære kvalifikationer, mener klageren, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for genindkaldelse til militæret og derfor omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at klageren fik opholdstilladelse [i sommeren] 2016 i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerens bror fik ændret status til udlændingelovens § 7, stk. 1, [i foråret] 2018. Klageren indgav klage over statusvalg [i sommeren] 2018. Klageren har ikke under sine samtaler med Udlændingestyrelsen nævnt risikoen for genindkaldelse til militæret. Epi-soden omkring kontrolposten findes ikke at være en genindkaldelse. Klagerens forklaring om ran-sagninger tilsidesættes, fordi han har forklaret udbyggende herom under mødet for nævnet, og fordi han under mødet i Flygtningenævnet ikke erindrede episoden, hvor hans naboer blev ført ud i un-dertøj af efterretningstjenesten, og endelig fordi, klageren under mødet i Flygtningenævnet forkla-rede, at han selv deltog i at smadre fugleburene, hvilket han ikke forklarede til Udlændingestyrel-sen. Klageren har derfor ikke sandsynliggjort, at han er blevet genindkaldt til militæret. Flygtninge-nævnet lægger endvidere vægt på, at klageren i [efteråret] 2015 fik udstedt syrisk nationalitetspas. Idet klageren nu er 49 år, og ikke har haft nogen særlig militær træning eller har deltaget i kamp-handlinger, finder Flygtningenævnet ikke, at han har sandsynliggjort, at han er i en særlig risiko for genindkaldelse. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlæn-dingestyrelsens afgørelse.” Syri/2019/28/MGO
