Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og sunni-muslim af trosretning. Klageren er fra bydelen Gabarow i regionen Lower Shabelle i Somalia, hvor han er født og opvokset. Klageren tilhører hovedklanen [A] og subklanen [B]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af enten Habar Gidir-klanen, som han har haft en jordkonflikt med eller af al-Shabaab, som ville tvangshverve ham. Udlændingestyrelsen meddelte [forår] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I starten af] 2018 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet finder, at klagerens konflikt med klanen Habar Gidir må anses for afsluttet, idet klageren – der ifølge sin forklaring blev løsladt fra klanens tilbageholdelse af ham efter to dage – efter det oplyste ikke siden 2010 er blevet mødt med yderligere trusler eller repressalier fra klanen. Nævnet finder endvidere, at klageren ikke kan anses for at være profileret i forhold til al-Shabaab, idet opsøgningen af klageren forud for dennes udrejse skete som led i al-Shabaabs generelle fremgangsmåde i forbindelse med hvervning og ikke var målrettet klager eller dennes familie. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren udrejste som følge af de generelle forhold i Somalia på det pågældende tidspunkt. Klagerens forklaring for nævnet, hvorefter han i perioden fra [efterår] 2018 til [starten af] 2019 under et ophold i Somalia oplevede telefonisk chikane i form af opkald fra ikke-identificerede personer, findes ikke at kunne føre til, at klageren efterfølgende kan anses for at have været udsat for asylrelevant individuel forfølgelse. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, hvor ansøgeren kommer fra er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 inddrages, når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter forarbejderne til lovændringen (lovforslag L nr. 140 af 15. januar 2019) lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning kan antages at virke særligt belastende. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i regionen Lower Shabelle, hvor ansøgeren kommer fra, er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at AMISOM efter de foreliggende baggrundsoplysninger siden marts 2014 de facto har haft kontrollen i regionen Lower Shabelle. Forholdene i regionen Lower Shabelle er – selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige – forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til regionen Lower Shabelle ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født og har boet i regionen Lower Shabelle i Somalia frem til sin udrejse i 2014, og klageren taler somali. Han mangler den mundtlige eksamen i prøve i dansk 2. Han har ikke familie i Danmark. Han har været i praktik, men i øvrigt ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. punktum, jf. § 26, stk. 1. Der findes ikke – hverken som følge af klagerens forklaring om, at han udrejste til Somalia i [efterår] 2018 og indrejste i Danmark [starten af] 2019, eller af andre grunde – anledning til at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Nævnet har ved sin afgørelse ikke taget stilling til retsvirkningen af brev af [efterår] 2018 fra Udlændingestyrelsen (fremlagt efter proceduren i nævnet) vedrørende klagerens erklæring om frivilligt frafald af opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019//210/gjey
