Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somalier og sunnimuslim fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren tilhører klanen Reer Hamar. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet al-Shabaab vil tolke ansøgerens tilbagevenden som udtryk for et ønske om at hævne sin familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgerens far var mekaniker, som reparerede biler for både regeringen og al-Shabaab. Faren blev tilbageholdt af al-Shabaab og tvunget til alene at reparere biler for dem. Ansøgerens far nægtede, hvorefter han flygtede. Ansøgeren far blev skudt under flugten, men formåede alligevel at flygte. Al-Shabaab truede derefter ansøgerens familie med at kidnappe ansøgeren, hvorefter ansøgerens far forsøgte at komme tilbage til Somalia. Ved ansøgerens fars tilbagevenden til Somalia slog al-Shabaab ansøgerens to farbrødre ihjel. Ansøgeren flygtede herefter til Etiopien med sin mor og to yngre søskende. Ansøgerens mor og søskende blev familiesammenført med ansøgerens far i Sverige. Ansøgeren kunne ikke opnå familiesammenføring i Sverige, da han ikke blev betragtet som mindreårig af de svenske myndigheder. Ansøgeren tog herefter tilbage til Somalia, hvor han opholdt sig hos sin barndomsven [A], idet ansøgeren var af den opfattelse, at der var kommet mere fred i Somalia. Mens ansøgeren opholdt sig hos [A], blev ansøgeren opsøgt af al-Shabaab to gange. Ansøgeren blev første gang opsøgt på en café, hvor han drak the med sine venner. Ansøgeren og ansøgerens venner blev smidt ud af cafeen af al-Shabaab. Ansøgeren fik herefter trusselsbrev fra al-Shabaab på [A]s bopæl. Af brevet fremgik, at al-Shabaab ville slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren blev opsøgt af al-Shabaab for anden gang dagen efter episoden på cafeen. Ansøgeren spillede fodbold med nogle venner. I en pause gik han ud bag en busk for at gå på toilettet. Mens ansøgeren var på toilettet kom al-Shabaab og spurgte [A], hvor ansøgeren var, da de vidste, at ansøgeren boede hos [A]. [A] ville ikke afsløre ansøgeren, hvorfor han blev skudt. Ansøgeren oplevede det hele fra sit gemmested i busken. Ansøgeren blev herefter smidt på gaden af [A]s mor, da hun mente, at [A] blev slået ihjel på grund af ansøgeren. Dagen inden ansøgerens udrejse tiggede han mad i en forretning. Ansøgeren blev beskudt, da en person fra al-Shabaab kunne genkende ham. Ansøgeren undslap. Han henvendte sig herefter til [A]s familie, som hjalp ham med at samle penge til, at ansøgeren kunne udrejse af Somalia. Omkring to måneder efter at ansøgeren var kommet tilbage fra Etiopien, udrejste han af Somalia. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring har Flygtningenævnet lagt til grund, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om væsentlige dele af sit asylmotiv. Derudover fremstår centrale dele af ansøgerens forklaring usammenhængende og mindre sandsynlig. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om sin kontakt med al-Shabaab. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen [sommeren] 2016 forklaret, at han blev opsøgt af al-Shabaab på en café, hvor han var sammen med nogle venner, og at de fik lov til at gå. Efter en uges tid modtog han personligt et trusselsbrev fra al-Shabaab på sin vens bopæl, og kort tid efter udrejste han af Somalia. Han mødte ikke al-Shabaab igen. Til asylsamtalen [foråret] 2017 har ansøgeren ikke forklaret om trusselsbrevet, men ansøgeren har forklaret, at al-Shabaab opsøgte ham på en café, skød ansøgerens ven i forbindelse med en fodboldkamp, hvor ansøgeren var til stede, og at al-Shabaab skød efter ham i forbindelse med, at han tiggede mad i en butik. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har givet en rimelig forklaring på de forskellige forklaringer. Derudover finder Flygtningenævnet, at det fremstår usammenhængende og mindre sandsynligt, at ansøgeren frivilligt rejste tilbage til sit hjemområde i Somalia efter sit ophold i Etiopien, hvis ansøgeren var efterstræbt af al-Shabaab, og at ansøgeren valgte at forlade [A]s bopæl for at spille fodbold kort tid efter at have modtaget trusselbrevet. Endelig har ansøgeren ikke kunnet give nogen rimelig forklaring på, at al-Shabaab valgte at aflevere et trusselsbrev på [A]s bopæl, hvor ansøgeren opholdt sig, i stedet for at gå ind på bopælen og tage ansøgeren med. På denne baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Mogadishu kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke er grundlag for at antage, at situationen er således, at enhver ved tilbagevenden dertil kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af sin blotte tilstedeværelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/205/MEG
