Nævnet omgjorde i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at han fortsat har opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 1999. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og sunni-muslim. Klageren er fra Mogadishu, Somalia. Klageren tilhører [A]-klanen. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har under sin oprindelige spontansag som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede borgerkrigen. Klageren havde til støtte herfor oplyst, at han ikke havde oplevet personlige overgreb efter borgerkrigens udbrud, men hans familie blev udsat for fysiske overgreb. Klageren oplyste endvidere, at klagerens bror blev slået ihjel ved et uheld, ligesom huset blev plyndret og ødelagt. Klageren har under sin sag om nægtelse af forlængelse som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Somalia, idet hans far var en kendt person, og klageren havde spillet basketball i Somalia. Klageren har endvidere henvist til, at han under sit ophold i Danmark har modtaget trusler på Facebook fra ukendte personer. Klageren har yderligere henvist til, at han frygter personer fra Abgal-klanen, idet de har taget familiens grunde og ejendomme samt udsat dem for pengeafpresning. Klageren har endelig henvist til, at han frygter al-Shabaab og de generelle forhold i Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [vinter] 2000 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til Udlændingestyrelsens daværende asylpraksis. Klageren forlod efter sin egen forklaring Somalia omkring 1990, da han var ca. 16 år gammel. Det er derfor særdeles usandsynligt, at de konflikter, klagerens far måtte have haft i Somalia, nu – 30 år senere – medfører, at al-Shabaab, Abgal-klanen eller andre skulle efterstræbe klageren. Klageren har ikke haft personlige konflikter med al-Shabaab, Abgal-klanen eller andre og har under nævnsmødet forklaret, at der ikke længere eksisterer en konflikt med Abgal-klanen.. Det forhold, at klageren for 30 år siden i Somalia spillede basketball, er ikke asylbegrundende. Klagerens forklaring om, at han har modtaget trusler på Facebook, fremtræder afglidende og i generelle vendinger og giver indtryk af, at klageren på Facebook har set opslag, der er offentlige og er rettet mod en flerhed af personer og ikke direkte mod klageren. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har personlige konflikter. Menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen i Somalia, herunder i Mogadishu, er ikke længere af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3. Det forhold, at en af klagerens fætre for 5-6 år siden samarbejdede med Somalias regering, medfører ikke, at klageren kan anses for særligt profileret i forhold til al-Shabaab. Klageren har efter en samlet vurdering ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse er derfor opfyldt. Der skal herefter tages stilling til, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for ham. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har opholdt sig i Danmark i mere end 20 år, at han ikke har familie i Somalia, at han taler dansk, har danske venner og dyrker fritidsinteresser. Videre er klageren for tiden i praktik med henblik på senere ansættelse og har en sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Efter en samlet afvejning finder Flygtningenævnet, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at nægte at forlænge hans opholdstilladelse. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [slutningen af] 2018, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” soma/2019/203/gjey
