Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig og født i Danmark. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og muslim. Ansøgeren er mindreårig og født i Danmark. Ansøgerens mor har på vegne af ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia risikerer at blive tvangsomskåret. Til støtte for asylmotivet har ansøgerens mor oplyst, at det er en tradition i Somalia, at piger bliver omskåret, og at hun ikke vil kunne modsætte sig presset fra omverdenen, således at hun ved en tilbagevenden til Somalia selv vil vælge at lade sin datter omskære for at undgå udstødelse. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med baggrundsoplysningerne til grund, at kvindelig omskæring i Somalia er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i det somaliske samfund og som sådan bredt accepteret. Det fremgår således af baggrundsoplysningerne, herunder senest Lifos rapport ”Somalia – Kvinnlig könsstympning” af 16. april 2019, Udlændingestyrelsens Country of Origin Information, ”FGM/Kvindelig omskæring” fra januar 2019 og UK Home Office Country Policy and Information Note, Somalia: Women fearing gender-based violence, fra april 2018, at op mod 95-99 % af kvinder i alderen 15-49 år i Somalia er omskåret. Det er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre, men dette afhænger i høj grad af moderens personlighed, og om hun er i stand til at modstå det psykologiske pres for omskæring fra såvel familiemedlemmer som samfundet. Det mest afgørende er morens personlighed, mens hendes uddannelsesmæssige baggrund og økonomiske og sociale status også har betydning. Det er højst usandsynligt, at piger skulle blive udsat for omskæring uden moderens kendskab til det, eller uden at moderen som minimum har udtrykt accept af, at barnet bliver omskåret. Flygtningenævnet finder indledningsvist, at den udstødelse, som ansøgerens mor har angivet at frygte ved, at datteren ved tilbagevenden til Somalia ikke bliver omskåret, ikke kan begrunde asyl i Danmark. Flygtningenævnets flertal lægger efter ansøgerens mors forklaring til grund, at ansøgerens mor ikke har talt med familien i Somalia om datterens omskæring. Flertallet lægger endvidere efter ansøgerens mors forklaring til grund, at ansøgerens mor, der kommer fra Mogadishu, er imod omskæring, og at ansøgerens mor under inddragelsessamtalen [i starten af] 2018 har forklaret, at hun sagtens kan sige nej til, at ansøgeren omskæres, da hun har født ansøgeren. Flertallet finder ikke, at det forhold, at ansøgerens mor for nævnet har forklaret, at hun ikke vil kunne modsætte sig presset fra omverdenen, således at hun ved en tilbagevenden til Somalia selv vil vælge at lade sin datter omskære, kan føre til andet resultat. Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at dette ikke stemmer overens med ansøgerens mors oprindelige forklaring. Nævnets flertal finder endvidere, at ansøgerens mors uddannelsesmæssige og sociale baggrund sammenholdt med Flygtningenævnets baggrundsoplysninger støtter, at ansøgerens mor reelt vil have mulighed for at modsætte sig, at ansøgeren bliver omskåret. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret, aktuel, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/182/TLNJ
