Nævnet omgjorde i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia, således at hun fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen [klannavn], subklan [klannavn] og er sunnimuslim af religiøs overbevisning fra [by] i Lower Shabelle-regionen i Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab eller af sin tidligere ægtefælle [A]. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i [sommeren] 2012 blev skilt fra sin første ægtefælle [A] og i [efteråret] samme år blev gift med [B]. [A] var imod ægteskabet mellem klageren og [B] og truede klageren med at sige, at de to aldrig var blevet skilt, således klageren ville blive straffet for utroskab. I [efteråret] 2012 omkring klokken seks om morgenen opsøgte [A] og to medlemmer af al-Shabaab klageren på hendes bopæl. Klageren nåede at advare [B], som flygtede ud af vinduet, hvorefter klageren blev anholdt for at have giftet sig med to mænd og ført til en station i byen, hvor hun blev tilbageholdt i et lille rum. Senere samme dag lykkedes det klagerens nabo at få klageren løsladt. I forbindelse med sin løsladelse fik klageren at vide, at hun skulle møde i retten tre dage senere, og at hun ville blive dømt til døden ved stening, såfremt retten fandt, at hun havde indgået ægteskab med flere mænd. Tidligt næste morgen udrejste klageren af Somalia. Klageren har videre oplyst, at hendes lillebror i december 2015 blev slået ihjel af [A]. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen fandt ikke at kunne afvise klagerens forklaring, idet klageren i det væsentligste havde forklaret konsistent om sin konflikt. Udlændingestyrelsen fandt således ikke at kunne afvise, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ville være i risiko for overgreb som følge af sit modsætningsforhold til [A]. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge klagerens forklaring om hendes konflikt med sin tidligere ægtefælle, [A], til grund, og finder således, at hun har sandsynliggjort, at hun har en konflikt med [A]. Flygtningenævnet finder, at klageren har afgivet en konsistent, detaljeret og sammenhængende forklaring om sin konflikt med [A]. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klagerens tidligere ægtefælle, [A], har truet med at slå klageren ihjel, idet hun ikke havde overholdt hans krav om, at hun ikke måtte blive gift igen, efter at hun var blevet skilt fra [A], og at hun blev tilbageholdt af al-Shabaab på [A]’s foranledning, idet han havde oplyst, at klageren havde giftet sig igen med en ny mand. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klageren samme dag blev løsladt, idet en mand fra Ældrerådet i byen kom og oplyste, at han var vidne til skilsmissen mellem klageren og [A], og at han garanterede for, at han ville komme med hende igen til et møde tre dage efter, på hvilket tidspunkt klageren imidlertid var flygtet. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun er særlig profileret eller har en individuel konflikt med al-Shabaab, eller andre parter i Somalia ud over [A]. På baggrund af det ovenfor anførte om konflikten med sin tidligere ægtefælle, [A] finder Flygtningenævnet, at klageren således risikerer asylrelevante overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at anse klagerens konflikt for omfattet af udlændingelovens § 7 stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af 20. april 2018, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2012/212/TLNJ
