Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland, samt hendes mindreårige søn. Indrejst i 2018. Sagen blev behandlet sammen med sagen vedrørende ansøgerens myndige søn, der indrejste sammen med ansøgeren.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk tjetjener og sunni-muslim fra Groznyj, Tjetjenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hun og hendes to sønner ved en tilbagevenden til Tjejenien vil blive dræbt af de tjetjenske myndigheder, idet hendes nu afdøde ægtefælle solgte får til personer med tilknytning til tjetjenske oprørsgrupper, hvilket medførte, at han fik problemer med de tjetjenske myndigheder, der troede, at ægtefællen støttede oprørerne. Ansøgeren har til sagen oplyst, at ægtefællen, der levede af at passe får, fik problemer med myndighederne i 2017. Ansøgeren har hørt, at ægtefællen solgte 50 får til oprørerne. [I slutningen af] 2017 blev ægtefællen anholdt af myndighederne og tilbageholdt i to måneder. En uge efter anholdelsen blev ansøgeren opsøgt af to af ægtefællens fætre, der fortalte, at ægtefællen var blevet anholdt. Cirka en måned efter anholdelsen blev ansøgeren opsøgt på bopælen af fire-fem myndighedspersoner. Hun var hjemme med sin yngste søn. Myndighedspersonerne ransagede bopælen og spurgte efter ansøgerens to sønner. Sønnerne opholdt sig hos ansøgerens forældre, der boede i samme gade, cirka 300 meter fra ansøgerens bopæl. Efter to måneders tilbageholdelse blev ægtefællen løsladt med hjælp fra sine fætre. Da ægtefællen kom hjem, kunne ansøgeren se, at han havde været udsat for fysiske overgreb under tilbageholdelsen. Ægtefællen sagde, at familien skulle udrejse. Den […]2018, cirka en uge efter ægtefællens løsladelse, forlod ansøgeren, ægtefællen og deres sønner bopælen. Ansøgeren rejste i bil, der blev kørt af en chauffør, sammen med de to yngste sønner, mens ægtefællen og den ældste søn rejste sammen i en anden bil. På et tidspunkt kunne ansøgeren ikke længere se bilen med ægtefællen og den ældste søn. [I efteråret] 2018 modtog ansøgerens søn, [A], en sms-besked fra ansøgerens ældste søn, der skrev, at ægtefællen var blevet dræbt og begravet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og utroværdigt om flere centrale forhold vedrørende asylmotivet. Ansøgeren har således navnlig forklaret divergerende om, hvornår hun fik kendskab til ægtefællens anholdelse og om omstændighederne ved anholdelsen samt om, hvor hendes to ældste sønner overnattede, mens ægtefællen var tilbageholdt. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at hun ikke kan besvare spørgsmål vedrørende omstændighederne, da hun fik at vide, at ægtefællen var blevet anholdt og heller ikke spørgsmål vedrørende omstændighederne, da ægtefællen blev løsladt, idet hun ikke husker disse omstændigheder nærmere. Flygtningenævnet finder, at denne forklaring forekommer utroværdig, og at den i øvrigt ikke forklarer de nævnte divergenser. Ansøgeren og hendes søn har dertil forklaret divergerende om en række forhold, herunder om hvornår sønnen hørte om farens anholdelse samt om tidspunktet for drabet på ægtefællen. Ansøgeren og hendes søn forklarede dertil under nævnsmødet divergerende om, hvilken af sønnens to telefoner, der blev taget under ransagningen. Ansøgeren svarede generelt afglidende og upræcist på de stillede spørgsmål, og ansøgeren var således ikke under nævnsmødet i stand til at forklare uddybende om nogen del af asylmotivet eller sine personlige forhold. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring og finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun er asylbegrundende forfulgt eller risikerer at blive det ved en tilbagevenden til Tjetjenien. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Tjetjenien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Rusl 2019/4/MNR
