Emneord: Militære forholdNævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandelig statsborgere fra Pakistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk punjabi og sunni muslim fra Jalal Pur Chattha, Wazit Abad, Distrikt Gurjanwala, Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men har gået i 1997 gået på koranskole tilhørende organisationen Lashkar-E-Taibe og blev forsøgt hvervet til organisationen Lashkar-E-Taiba efterfølgende. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Pakistan frygter at blive tvunget til at arbejde for organisationen Lashkar-E-Taibar. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 1997 startede på en koranskole ved navn […], som tilhørte Lashkar-E-Taiba. Ansøgeren startede i den tro, at han skulle lære koranen udenad, men fandt senere ud af, at undervisningen handlede om at træne til og udføre jihad. Ansøgeren stoppede derfor på skolen efter seks eller syv måneder og vendte tilbage til sin familie. Medlemmer af Lashkar-E-Taiba opsøgte herefter jævnligt ansøgeren og hans forældre for at overtale ansøgeren til at tilslutte sig organisationen igen. Omkring år 2009 blev ansøgeren opsøgt af et højtstående medlem af Lashkar-E-Taibe, som forsøgte at overtale ansøgeren til at komme tilbage til organisationen. I [vinteren] 2011 under den muslimske højtid, eid, besluttede ansøgeren sig for at udrejse af Pakistan. Ansøgeren har oplyst, at hans familie fortsat bliver opsøgt af Lashkar-E-Taiba, som spørger efter ansøgeren. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at hjemvise sagen som følge af oplysningerne om ansøgerens helbredstilstand, idet det er uden betydning for spørgsmålet om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder endvidere, at i hvert fald dele af ansøgerens forklaring om sin baggrund for at søge asyl i Danmark, ikke kan lægges til grund. Ansøgerens forklaring om, at han over en periode på 14 år er blevet efterstræbt over hele Pakistan af organisationen Lashkar-E-Taibar som følge af den oplæring, han modtog på en koranskole, da han var omkring 12 år, og som han afbrød efter omkring 7 måneder, er ikke plausibel, og Lashkar-E-Taibars interesse i at (gen)værge ham ved brug af tvang og trusler savner sammenhæng med, at han ifølge sin egen forklaring var i stand til at modstå dem under deres gentagne henvendelser til ham over en periode på 14 år. Henset hertil, og i øvrigt til divergenserne i hans forklaring, finder nævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er efterstræbt af Lashkar-E-Taibar eller andre i Pakistan. Ansøgeren kan herefter ikke opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Paki/2019/4/HZC
