Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk yoruba og kristen af trosretning fra Lagos, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de nigerianske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at ansøgeren blev tilbudt arbejde af de nigerianske myndigheder. Ansøgeren accepterede tilbuddet uden at vide, hvad arbejdet nærmere bestod i. Ansøgeren blev ført til en bolig, hvor ansøgeren opholdt sig i omkring en uge. Ansøgeren fandt herefter ud af, at han var blevet ansat til at slå personer ihjel. Ansøgeren fik at vide, at han ville blive slået ihjel, hvis han nægtede at udføre arbejdet. Ansøgeren blev efterladt alene med en gruppe af personer, som han skulle slå ihjel. Efter omkring en halv time kom en af myndighedspersonerne tilbage. Ansøgeren havde ikke slået nogen ihjel og sagde til myndighedspersonen, at ansøgeren ikke kunne udføre arbejdet, idet det var imod ansøgerens tro. Myndighedspersonen hjalp ansøgeren med at flygte fra boligen. Ansøgeren flygtede gennem en skov og betalte 2000 naira for at blive sejlet ud til et skib. Ansøgeren udrejste af Nigeria ved at skjule sig ombord på skibet. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv oplyst, at han lider af epilepsi. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han frygter, at han ikke kan modtage behandling for sin epilepsi i Nigeria. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende, og fordi ansøgerens forklaring generelt ikke fremstår sandsynlig. Ansøgeren har forklaret divergerende om en række forhold, herunder om de fire myndighedspersoner, om der var vagter ved huset, hvorvidt han fik stillet et værelse til rådighed, og om de 2.000 naira, som ansøgerens flugt kostede. Derudover har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke nærmere har kunnet beskrive det hus, hvor han opholdt sig, særligt henset til at han angiveligt opholdt sig i huset i en uge uden at foretage sig noget særligt, og at huset var meget anderledes end de huse, som ansøgeren kendte. Ansøgerens forklaring fremstår derved ikke selvoplevet. Endelig finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om, hvordan han blev tilbudt arbejde, sit ophold i huset samt flugten fra huset, ikke forekommer sandsynlig, ligesom ansøgeren har forklaret usammenhængende herom. Nævnet bemærker, at der ikke er grundlag for at antage, at divergenserne m.m. i ansøgerens forklaring skulle være forårsaget af, at ansøgeren lider af epilepsi. Nævnet bemærker herved, at det fremgår af de lægelige oplysninger, at ansøgeren har oplevet krampeanfald/epilepsianfald, men at der ikke er fundet nogen medicinsk eller fysiologisk forklaring herpå, og at ansøgeren fortsat er under behandling og udredning, herunder med mistanke om generaliseret epilepsi. Derudover bemærker nævnet, at ansøgeren ankom til Danmark [primo] 2017, at han under sin første samtale med Udlændingestyrelsen i [sommeren] 2017 oplyste, at han var sund og rask, og at det af de lægelige akter fremgår, at ansøgeren oplevede sit første krampeanfald i Danmark i [efteråret] 2017. Dette stemmer ikke overens med ansøgerens senere forklaring om, at han siden 15-års alderen har oplevet lignende krampeanfald i Nigeria. Endelig bemærker nævnet, at ansøgeren på flere punkter har været i stand til at forklare konsistent og detaljeret om dele af sit asylmotiv, men at ansøgeren ved uddybende spørgsmål har svaret vævende og undvigende. Flygtningenævnet finder herefter ikke anledning til udsætte eller hjemvise sagen med henblik på at afvente nærmere udredning af ansøgeren. Efter en samlet vurdering tilsidesætter Flygtningenævnet således ansøgerens forklaring om sin konflikt med de nigerianske myndigheder som konstrueret og utroværdig. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af politirapport af [primo] 2017, at ansøgeren skulle have oplyst, at han havde forladt Nigeria på grund af fattigdom. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det forhold, at ansøgeren har oplevet krampeanfald og er under behandling og udredning, herunder med mistanke om generaliseret epilepsi, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2019/23/MEG
