Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansøger fra Nigeria. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk benin og kristen af trosretning fra Benin City, Edo Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter kvinden [A], som ansøgeren skylder penge. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hendes familie i Nigeria ikke er i stand til at forsørge sig. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes indrejse i Danmark var arrangeret af [A], som ansøgeren i Nigeria var i telefonisk kontakt med. [A] ville hjælpe ansøgeren med at få et arbejde i Europa. Ansøgeren skulle betale for rejsen til Danmark, når hun var blevet introduceret for arbejdet. Efter ansøgerens indrejse i Danmark, mødte hun [A] for første gang. [A] tog ansøgeren med til en lejlighed, hvor hun her blev fortalt, at hun skulle arbejde som prostitueret. [A] bad ansøgeren sværge en ed til hende, hvori ansøgeren bekræftede, at hun skyldte [A] 35.000 euro. I perioden fra juli 2017 og indtil januar 2018 arbejdede ansøgeren som prostitueret. En gang i mellem fik ansøgeren besøg af [A] i lejligheden. I januar 2018 blev ansøgeren anholdt af politiet. Samme måned blev hun løsladt. Efter løsladelsen stoppede hun sit arbejde for [A]. I slutningen af januar 2018 ringede [A] til ansøgeren og bad hende fortsætte arbejdet som prostitueret. Ansøgeren nægtede, og [A] sagde, at ansøgeren skulle være forsigtig. I januar 2018 og i februar 2019 blev ansøgerens mor i Nigeria opsøgt af [A]. [A] bad moren sværge en ed om, at ansøgeren skyldte penge til [A]. I juni 2018 blev ansøgeren ringet op af [A] gennem Facebook, som truede hende. I februar 2019 ringede [A] til ansøgeren og bad hende betale de penge tilbage, som ansøgeren fortsat skyldte hende. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hendes bror var i live ved hendes udrejse. I asylskemaet har ansøgeren oplyst, at [A] hjalp ansøgeren til Europa, da ansøgeren havde mistet sin far og sin bror. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hun havde mistet sin far, men ikke havde mistet sin bror. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om de eder, hun angiveligt skulle sværge til [A]. I asylskemaet har ansøgeren oplyst, at hun aflagde ed i Nigeria. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at hun ikke aflagde ed i Nigeria. Til samtalen med Dansk Flygtningehjælp har ansøgeren oplyst, at hun aflagde ed i Nigeria og i Danmark. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at hun aflagde ed i Danmark, men ikke i Nigeria. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hun kun har aflagt ed i Danmark. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvor ofte hun har mødt [A]. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at hun kun har mødt [A] én gang i Danmark. Til asylsamtalen har ansøger oplyst, at hun mødte [A] en gang om ugen, mens hun arbejdede for hende. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om [A]s angivelige opsøgninger af ansøgerens mor. Til oplysning- og motivsamtalen og til asylsamtalen [i en nærmere dato i] marts 2019 oplyste ansøgeren, at hendes mor var opsøgt af [A] i Nigeria i januar 2018. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hendes mor blev opsøgt af [A] i januar 2018 og igen i februar 2019, og at [A] fulgtes med 10 mænd i forbindelse med opsøgningen af ansøgerens mor i februar 2019. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt og udbyggende om, hvor mange gange ansøgeren er blevet kontaktet af [A], efter at hun stoppede med at arbejde for hende i januar 2018. Til asylsamtalen [i en nærmere dato i] marts 2019 oplyste ansøgeren, at hun var blevet truet af [A] i januar 2018 og igen i februar 2019. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hun blev truet af [A] i januar, marts, april og juni 2018. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren først har søgt asyl i april 2018, hvilket er 3 måneder, efter at [A] angiveligt havde truet hende første gang. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det fremgår både af [A]s offentligprofil på Facebook og af ansøgerens profil på Facebook, at de fortsat er venner, og at ansøgeren har lagt offentligt tilgængelig opslag op, hvoraf fremgår hvor ansøgeren befinder sig. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med [A]. I overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse herom lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren har været udsat for menneskehandel, og Flygtningenævnet finder, at ansøgeren som offer for menneskehandel må anses for værende i en særlig sårbar situation. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren må henvises til at søge de nigerianske myndighedernes beskyttelse og bemærker, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at de nigerianske myndigheder arbejder aktivt på at bekæmpe menneskehandel og beskytte handlede personer i forbindelse med, at de vender tilbage til Nigeria. Endvidere har ofre for menneskehandel i Nigeria mulighed for at søge beskyttelse hos NAPTIP eller private organisationer med tilsvarende formål. Flygtningenævnet skal bemærke, at oplysningerne om ansøgerens socioøkonomiske forhold i Nigeria kan ikke føre til, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2019/20/SME
