Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Sagen var af Udlændingestyrelsen forsøgt behandlet i åbenbart grundløs-proceduren. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ibo og kristen af trosretning fra Lagos, Nigeria. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive slået ihjel af myndighederne, fordi de har beskyldt ham for at stjæle olie fra en olieledning i området [O1] omkring Lagos. Ansøgeren har også henvist til, at han har været politisk aktiv for partiet Peoples Democratic Party (PDP), og at han i den forbindelse er kommet i et modsætningsforhold til andre politiske partier i Nigeria. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at der på et tidspunkt i 2006 var et sammenstød mellem medlemmer af PDP og medlemmer af andre politiske partiet i Lagos, og at der ved sammenstødet blev brugt skydevåben og blankvåben. På et tidspunkt i 2006 eller 2007 var der en skudveksling mellem myndighederne og en kriminel gruppe, der havde stjålet olie fra en olieledning i [O1]. Under skudvekslingen blev tre soldater slået ihjel. Ansøgeren blev herefter tilbageholdt af myndighederne, fordi han blev beskyldt for at være lederen af gruppen, der havde stjålet olie. I forbindelse med tilbageholdelsen blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb, og han blev samme nat indlagt på et hospital. Ansøgeren var på hospitalet i 14 dage, hvorefter han fik hjælp fra en læge til at flygte. Ansøgeren opholdt sig herefter i området [O2] i Lagos hos sin fars ven [V] i omkring tre uger, inden [V] hjalp ham med at udrejse fra Nigeria. Ansøgeren søgte om asyl i Østrig i 2007, men fik afslag på asyl. Ansøgeren søgte herefter asyl i Norge i 2010, men blev tilbageført til Østrig. Ansøgeren søgte om asyl i Danmark i 2011, men forsvandt inden, de danske myndigheder kunne tilbageføre ham til Østrig. På et tidspunkt i 2013 vendte ansøgeren tilbage til Nigeria. Ansøgeren opholdt sig hos [V] i [O2] i omkring et år, hvorefter ansøgeren og [V] tog til [O1] for at undersøge, om det var sikkert for ham at færdes i [O1]. Lokalbefolkningen i [O1] fortalte imidlertid [V], at ansøgeren ikke kunne være i sikkerhed, og at han ville blive skudt, hvis hans tilstedeværelse blev opdaget af myndighederne. Ansøgeren tog herefter tilbage til [V]s bopæl i [O2], hvor han opholdt sig i omkring tre uger, hvorefter han udrejste på ny fra Nigeria i 2015 til Nederlandene. Ansøgeren udrejste med gyldigt nationalitetspas isat Schengenvisum. Ansøgeren blev antruffet af politiet i Danmark i efteråret 2017, hvor han på ny søgte om asyl. Det bemærkes indledningsvis, at Flygtningenævnet ikke finder grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens §§ 53, stk. 11, og 56, stk. 3. Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelsen af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylmotiv, som denne påberåber sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, i lighed med Udlændingestyrelsen, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket, fordi ansøgeren har afgivet forskellige forklaringer om sin identitet i flere europæiske lande. Ansøgeren har således oplyst et helt andet navn og fødedato, da han søgte om visum til Nederlandene, hvor han fremlagde nationalitetspas og fik taget fingeraftryk, end han har oplyst under asylsagsbehandlingen i Danmark. Endvidere er ansøgeren registreret med et andet navn og en anden fødedato i Østrig, da han søgte om asyl der, på trods af, at han til de danske myndigheder i 2017 oplyste, at han havde afgivet de samme oplysninger om sin identitet i Østrig som i Danmark. I vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed har Flygtningenævnet også tillagt det vægt, at ansøgeren har erkendt at have afgivet urigtige oplysninger til de danske og norske myndigheder om, at han i 2009 tog tilbage til Nigeria. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren på centrale punkter har forklaret forskelligt om sit i øvrigt meget enkle asylmotiv, herunder blandt andet om både antallet og omfanget af hans tilbageholdelser i Nigeria, sit partipolitiske tilhørsforhold i Nigeria, hvorvidt hans udrejse af Nigeria i 2007 skete med fly eller skib, og om, hvorvidt hans ægtefælle opholder sig i hjemlandet eller blev slået ihjel af myndighederne, fordi hun forsvarede ham. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren, der fremstår helt uprofileret i forhold til de nigerianske myndigheder og lokalbefolkningen, ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2019/18/MGO
