Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Kenya. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kikujo og katolik fra […], El Doret, Kenya. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kenya frygter, at hendes datter, [A], vil blive kidnappet, fordi hun er hvid. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter, at hendes familie vil skade hendes datter, fordi de ikke ønsker, at ansøgeren vender tilbage med hende, da de i så fald vil være tvunget til at forsørge hende. Ansøgeren indrejste i Danmark i [slutningen af] 2013, hvor hun arbejdede som au pair i to år. Ansøgeren mødte en dansk mand, som hun fik datteren [A] med. Parret gik senere fra hinanden. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at børn med lys hud er i en særlig risiko for at blive kidnappet i Kenya, fordi man antager, at deres forældre er rige. Ansøgeren frygter dog ikke, at nogen bestemte personer vil kidnappe hendes datter. Folk vil desuden betragte ansøgerens datter som værende anerledes som følge af datterens lyse hud. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hendes familie blev vrede på hende, da hun og den danske mand gik fra hinanden. De har efterfølgende indirekte truet med at skade ansøgerens datter, såfremt ansøgeren vender tilbage til Kenya. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring til grund om ansøgerens frygt for kidnapning af hendes datter, [A], der er født [i efteråret] 2018, ved en tilbagevenden til Kenya. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at der er tale om et asylbegrundende forhold, der kan anses for at være omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hendes datter på grund af sin lysere hudfarve skulle være i større konkret og individuel begrundet risiko for at blive kidnappet i Kenya end den risiko for kidnapning, som andre generelt måtte være udsat for i Kenya. Det bemærkes hertil, at ansøgeren kommer fra en fattig familie, og at familiens medlemmer derfor ikke kan anses for at blive mål for kidnapning. [As] lysere hudfarve kan ikke alene anses for at kunne udgøre et asylbegrundende forhold i denne henseende. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgerens frygt for, at hendes familie vil skade [A] ved en tilbagevenden til Kenya, er et asylbegrundende forhold. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren ikke har været i stand til nærmere at oplyse, på hvilken måde hendes familie vil skade [A], idet ansøgeren under nævnsmødet blandt andet har oplyst, at hun ikke rigtig har fantasi til at forestille sig, hvad familien vil gøre, og at familiens indstilling om, at [A] ikke skal rejse med ansøgeren til Kenya, først og fremmest ses begrundet i socioøkonomiske forhold. Nævnet henviser herved til ansøgerens oplysninger om, at familien ikke har råd til at brødføde [A], og at det vil være hårdt for ansøgeren at være enlig mor i Kenya. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Kenya vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Keny/2019/3/HHU
