Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kenya. Ansøgeren indrejste i 2009, efter at han var blevet meddelt opholdstilladelse på baggrund af ægteskab med en dansk statsborger af kenyansk afstamning. I 2016 inddrog Udlændingestyrelsen ansøgerens opholdstilladelse, og i 2017 stadfæstede Udlændingenævnet denne afgørelse. Efterfølgende søgte ansøgeren asyl.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er født i Nyeri, Kenya, etnisk kikuyu og kristen af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at medlemmer af hans tidligere ægtefælles familie vil dræbe ham, hvis han vender tilbage til Kenya, idet de pågældende vil tro, at han vil forsøge at få den jord tilbage, som han har købt sammen med ægtefællen. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han og hans barn ikke har noget sted at bo i Kenya. Ansøgeren har til sagen forklaret, at han og hans tidligere ægtefælle i 2010 begyndte at opkøbe jord i Kenya. Ægtefællen sagde, at jorden tilhørte hende, men ansøgeren tillagde det ikke betydning, da ægtefællen var syg. Under en ferie i Kenya i 2013 fik ansøgeren af en af ægtefællens brødre at vide, han ikke ville få noget ud af den jord, som han og ægtefællen havde købt. En anden af ægtefællens brødre sagde til sine venner, at familien nemt kunne fjerne ham. I 2014 rejste ansøgeren på ny til Kenya. Ansøgeren og ægtefællen havde aftalt, at ansøgeren skulle opkøbe noget jord under opholdet i Kenya, og de overførte et beløb til ægtefællens mor. Ansøgeren og ægtefællens mor opsøgte en advokat. Hos advokaten blev ansøgeren bedt om at vente udenfor. Efter et stykke tid kom advokaten og ægtefællens mor ud af advokatens kontor, og ægtefællens mor sagde, at ansøgeren nu selv måtte finde sine egne ting. Senere i 2014 rejste ansøgerens ægtefælle til Kenya. Under opholdet i Kenya sendte ægtefællen ansøgeren en sms, hvori hun skrev, at hun havde fundet en ny mand. Da ægtefællen kom tilbage til Danmark, medbragte hun skilsmissepapirer, og hun smed ansøgeren ud fra deres hjem. Ægtefællen sagde til ansøgeren, at han ikke længere ejede den jord, som han og ægtefællen havde købt sammen. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om ægteskabskonflikten til grund. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at konflikten har en sådan intensitet og karakter, at den kan føre til konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Der er herved lagt vægt på, at truslerne ligger tilbage i 2013/2014 og, at ansøgeren ikke har været i stand til at redegøre nærmere for truslerne samt på, at han under nævnsmødet har forklaret, at han godt kan opholde sig et andet sted i Kenya, hvis han bare har penge. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Kenya vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker vedrørende ansøgerens subsidiære påstand, at Udlændingenævnet i sin afgørelse af […]2017 har taget stilling til, om en udsendelse af ansøgeren vil være særligt belastende for ansøgeren. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Keny/2019/2/MNR
