Nævnet meddelte i juli 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser fra Karaj, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder på grund af sine politiske aktiviteter. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv henvist til, at han efter sin indrejse i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit politiske asylmotiv oplyst, at han i Iran har produceret og videregivet nyheder om menneskerettigheder til blandt andet [en bestemt menneskerettighedsorganisation, herefter ”A”] for at gøre opmærksom på forholdene i Iran. Videre har han oplyst, at han blev anholdt på vej til en demonstration, fordi han deserterede fra sin militærvagt. Han blev i den forbindelse idømt 6 måneders fængsel, og hans militærtjeneste blev forlænget med 18 måneder. I [sommeren] 2013 blev ansøgeren anholdt af tre civilklædte sikkerhedsfolk på sit arbejde. Ansøgeren blev i den forbindelse fængslet i 330 dage og udsat for vold. Sagen kom aldrig for retten, men ansøgeren var anholdt for at have skabt uroligheder i offentligheden og for at propagandere mod styret i Iran. Ansøgeren blev løsladt i 2014, fordi hans far betalte kaution. Efter sin løsladelse havde ansøgeren meldepligt hos informationsministeriet. I starten var meldepligten en gang om ugen, men den blev efter noget tid ændret til en gang om måneden, indtil meldepligtsperioden ophørte. Ansøgeren fortsatte sine politiske aktiviteter i Iran efter løsladelsen, og han opholdt sig efter løsladelsen et år i Iran, inden han udrejste. Han udrejste, fordi en af ansøgerens venner, som også var politisk aktiv, blev anholdt. Ansøgeren har endvidere under sit ophold i Danmark været politisk aktiv for [A] Iran, ligesom han har været politisk aktiv på de sociale medier, herunder på sin webblog og på Facebook. Ansøgeren blev i 2018 valgt til hovedbestyrelsen i [A]. Ansøgeren har til støtte for sit religiøse asylmotiv oplyst, at han er konverteret til kristendommen, mens han har boet i Danmark, fordi han på sit asylcenter i [Jylland] blev opsøgt af en missionær og introduceret for en præst. Han er blevet døbt. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren i Iran havde regimekritiske aktiviteter, og at disse aktiviteter i et vist omfang fortsatte, mens han opholdt sig i Tyrkiet efter sin flugt. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren, efter at han kom til Danmark, har fortsat sine regimekritiske aktiviteter i [A], og at disse har et væsentligt omfang. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren siden 2018 har været medlem af hovedbestyrelsen i [A], hvor han har ansvaret for de finansielle aktiviteter, ligesom han er aktiv i forskellige afdelinger af [A], herunder afdelingen vedrørende børn og unge. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på det trykte materiale, som er fremlagt under sagen, herunder de månedlige blade, som udgives af [A], og hvori ansøgerens navn fremgår mange steder blandt andet i forbindelse med aktiviteter og artikler, som ansøgeren har skrevet. Yderligere lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgerens aktiviteter fremgår af [A’s] hjemmeside. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgerens regimekritiske aktiviteter er kommet til de iranske myndigheders kendskab. Flygtningenævnet har i den forbindelse tillagt det betydning, at [A] er en kendt regimekritisk organisation, som har eksisteret i en længere årerække. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens konversion er reel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret troværdigt om baggrunden herfor og har kunnet redegøre fyldestgørende for sin indre kristne overbevisning. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/97/EMU
