Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra [by], Karmanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været med-lem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet har den [ultimo] 2018 genoptaget sagen med henblik på, at ansøgeren kan få lej-lighed til at forklare nærmere om sit nye asylmotiv vedrørende konversion til kristendommen. An-søgeren har i denne henseende blandt andet henvist til, han frygter asylretlig forfølgelse fra de iran-ske myndigheder som følge af ansøgerens konversion fra yarsan til kristendommen og sin dåb [ef-teråret] 2017 i [dansk kirke]. Flygtningenævnet finder, at der påhviler ansøgeren en skærpet bevis-byrde for, at den konversion, som han ifølge sin forklaring har foretaget under opholdet i Danmark, er et udtryk for en reel religiøs overbevisning. Der henses herved til, at Flygtningenævnet tidligere har tilsidesat ansøgerens oprindelige asylmotiv som utroværdigt. Ansøgeren har under nævnsmødet udvist et vist kendskab til kristendommen, men nævnet finder, at ansøgeren ikke på nogen overbe-visende måde har været i stand til at redegøre nærmere for sine refleksioner og motiver for konver-sionen. Ansøgeren har således flere gange under nævnsmødet besvaret spørgsmål om baggrunden for konversionen alene med henvisning til, at hans konversion var det eneste grundlag for hans red-ning, uden at han har kunnet forklare dette nærmere. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren, først efter at Flygtningenævnet havde tilsidesat ansøgerens forklaring om det oprinde-lige asylmotiv, har forklaret om sin interesse for kristendommen og sin deltagelse i kirkelige aktivi-teter. Det bemærkes hertil, at ansøgeren først påbegyndte dåbsundervisning [sommeren] 2017, da han havde fået ophold på et udrejsecenter, og at han derefter allerede [efteråret] 2017 er blevet døbt. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgerens forklaring om sin interesse for kristendommen er udbyggende, idet ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen vedrørende det oprindelige asylmotiv har forklaret, at han aldrig har interesseret sig for eller beskæftiget sig med andre religioner end yarsan, og at han ser sig selv som yarsan-troende. Han har videre forklaret om, hvorledes han har praktiseret denne religion i Iran. Flygtningenævnet finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen ikke er udtryk for en reel interesse, men at konversionen alene har haft til formål at skabe et nyt konstrueret asylgrundlag. Der henvises i øvrigt til, at det ikke i sig selv er asylbegrundende at tilhøre yarsan, og at ansøgeren i øvrigt ikke har været i stand til at oplyse, hvorvidt han tilhører en traditionel eller mere moderne yarsan-tro. Nævnet bemærker, at fremlæggelsen af udtalelser om kirkelige aktiviteter blandt andet i form af ansøgerens deltagelse i gudstjenester, i en kristen sommerlejr og i kristendomsundervisning ikke kan føre til en ændret vurdering. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2019/80/MEG
