Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, som efter et skænderi mellem ansøgeren og en kollega om religion tilbageholdte ham i omkring en måned, udsat ham for overgreb og tvunget ham til at arbejde som meddeler for dem. Endvidere henviste ansøgeren til, at han på sin Facebook-profil havde regimekritisk materiale. Flygtningenævnets flertal fandt i nævnets oprindelige afgørelse af sommeren 2018, at ansøgerens forklaring ikke kunne lægges til grund, idet den på centrale punkter var udbygget og indeholdt divergenser. Nævnets flertal fandt endvidere ikke, at det forhold, at ansøgerens Facebook-profil indeholdt regimekritisk materiale, burde medføre nogen ændring i denne vurdering, idet ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at materialet var kommet til de iranske myndigheders kundskab. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han siden sommeren 2017 har været aktiv i [en iransk forening] i Danmark, som blandt andet kritiserer det iranske styre og bistår hertil kommende iranere. Ansøgeren oplyste ikke om sine aktiviteter for foreningen i Danmark under nævnsmødet, idet han mente, at han oplyste om lignende aktiviteter, og at han ikke var klar over, at det ville være vigtigt for sagen. Ansøgeren har blandt andet deltaget i offentlige demonstrationer mod det iranske styre for foreningen, også efter nævnsmødet, og hans deltagelse i en demonstration i sommeren 2018 er blevet lagt ud på flere nyhedsmedier. Ansøgeren har også oplyst, at han har modtaget flere trusler via Facebook, og at han som 17-18-årig blev udsat for et overfald af flere personer i Iran, som han formoder skyldes både det forhold, at han er yarsan, og at han har ytret sig kritisk overfor det iranske regime. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet kan i det hele henholde sig til det anførte i Flygtningenævnets afgørelse [fra sommeren] 2018 herom, og bemærker med hensyn til ansøgerens nye forklaring om overfaldet på ham, da han var omkring 18 år, ikke har været nævnt hverken i asylskemaet, for Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet og således er en udbyggende forklaring, der ikke kan lægges til grund. Med hensyn til ansøgerens aktiviteter i Danmark, herunder efter, at ansøgeren er meddelt afslag på opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, kan disse ikke føre til, at ansøgeren nu er blevet så profileret i forhold til de iranske myndigheder, at han har sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Ansøgerens opslag på Facebook og ansøgerens deltagelse i demonstrationer for [en iransk forening] i Danmark kan under de foreliggende omstændigheder ikke anses for i sig selv så intensive aktiviteter mod det iranske styre, som kan etablere et "sur place" motiv efter udlændingelovens § 7. Det kan således ikke antages, at de iranske myndigheder, henset til, at ansøgeren ikke tidligere har været profileret, vil have kendskab til ansøgerens aktiviteter, og uanset om dette måtte være tilfældet – henset til den måde, det er udført på – ikke anledning til at anse ansøgeren for profileret i forhold til de iranske myndigheder, der kan begrunde opholdstilladelse i Danmark. Det forhold, at ansøgeren angiveligt har modtaget trusler på Messenger fra en person i Holland, kan, henset til karakteren og indholdet heraf, ikke føre til en ændret vurdering, da ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at indholdet skulle vise, at de iranske myndigheder efterstræber ham. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren angiver at have det psykisk skidt, men finder ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering af hans forklaring. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har afgivet forklaring for nævnet i omkring halvanden time med enkelte, korte pauser. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. De generelle forhold for kurdere og for yarsan-troende i Iran er ikke af en sådan karakter, at de kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/77/MGO
