Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Ansøgeren har været aktiv for Den Grønne Bevægelse i perioden 2009 til 2010. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter at blive henrettet, fængslet eller udsat for grove fysiske overgreb af myndighederne, fordi ansøgeren er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har videre henvist til, at ansøgeren vil blive henrettet, fængslet eller udsat for grove fysiske overgreb af myndighederne, fordi ansøgeren deserterede fra sin værnepligt, og fordi han har været politisk aktiv for Den Grønne Bevægelse. Ansøgerens har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han blev interesseret i kristendommen, mens han var i Danmark i perioden 2001 til 2003. I [foråret] 2008 begyndte ansøgeren at aftjene sin værnepligt. I forbindelse med præsidentvalget i 2009 arbejdede ansøgeren på et valgcenter. I løbet af fem til seks måneder efter valget deltog ansøger i demonstrationer imod, at Mahmoud Ahmadinejad blev valgt som præsident. På et tidspunkt i perioden [fra sommeren til efteråret] 2009 modtog ansøgeren et brev fra Sepah om, at ansøgeren skulle møde i retten seks måneder senere. Ansøgeren deserterede fra sin værnepligt på et tidspunkt i løbet af perioden [efteråret til vinteren] 2009. På grund af ansøgerens desertering og politiske aktiviteter ved valget i 2009 begyndte ansøgeren fra 2010 eller 2011 udelukkende at opholde sig i byen Karaj, hvor ansøgeren holdt sig skjult. Mens ansøgeren skjulte sig Karaj studerede ansøgeren på gymnasiet. På gymnasiet mødte ansøgeren personen [A]. [A] forærede ansøgeren en bibel, og de talte om kristendommen ved flere lejligheder. Et år inden ansøgerens udrejse af Iran introducerede [A] ansøgeren for en hjemmekirke i Karaj, som ansøgeren besøgte en gang om ugen. [I efteråret] 2014 blev ansøgeren døbt i hjemmekirken. [I sommeren] 2015 var ansøgeren til stede i hjemmekirken, da den blev opsøgt af myndighedspersoner. Ansøgeren flygtede ud af et vindue, hvorefter ansøgeren tog hjem til sin bopæl i Karaj. Ansøgeren udrejste alene af Iran i efteråret 2015. Ansøgeren mødte tilfældigt sin far i Tyrkiet. Mens ansøgeren opholdt sig i Tyrkiet, informerede hans mor ham om, at myndighedspersoner havde opsøgt hendes bopæl, og myndighedspersonerne var efter ansøgeren. Da ansøgeren havde opholdt sig i Danmark i en måned, informerede hans mor ham om, at myndighedspersoner, som ledte efter ham, igen havde opsøgt hendes bopæl og været inde i bopælen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgerens forklaring er divergerende og udbyggende. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han købte en bibel hos en boghandler, til asylsamtalen, at han fik en bibel af [A], og under nævnsmødet, at han både købte en bibel hos en boghandler og fik en bibel af [A]. Under nævnsmødet har ansøgeren videre forklaret, at han modtog en indkaldelse i anledning af sin desertering, mens han til asylsamtalen har forklaret, at ingen ringede eller skrev til ham i anledning af deserteringen, og til gensamtalen, at han modtog en indkaldelse til retten, at han ikke var bekendt med årsagen til indkaldelsen, og at han deserterede to til tre måneder efter indkaldelsen. Om årsagen til sin desertering har ansøgeren under nævnsmødet forklaret, at det skyldtes hans modstand mod regimet, og fordi han havde set soldater slå en gammel mand. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han deserterede på grund af det pres, han var underlagt, at han blev tvunget til at overholde de muslimske bønner og til at videregive oplysninger om andres overtrædelse af reglerne, mens han til asylsamtalen forklarede, at årsagen til, at han deserterede, var, at han ikke gad mere, det var et kedeligt arbejde. Heroverfor står tillige ansøgerens bror, [B’s], forklaring under sin asylsamtale om, at ansøgeren gennemførte hele sin værnepligt. Endvidere er der store divergenser omkring, hvornår ansøgeren afsluttede sin studentereksamen, om det var i 2001 eller 2010, og ligeledes store divergenser om, hvornår han aftjente sin værnepligt. Ansøgeren har forklaret, at han er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren efter sin egen forklaring blev døbt i Iran efter få måneders tilknytning til en huskirke, og uden de store overvejelser i den anledning, at ansøgeren ikke i Danmark går regelmæssigt i kirke, ikke har modtaget kristendomsundervisning og alene har demonstreret et begrænset kendskab til kristendommen. Endvidere har ansøgeren ikke kunnet redegøre for sine overvejelser i anledning af en konvertering eller for sin indre overbevisning. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke, at ansøgerens konvertering er reel. Hertil kommer, at ansøgeren – ved præsentation af pas – har ansøgt om visum til Danmark i 2012 og i 2014 visum til både Italien og Grækenland og under nævnsmødet har forklaret, at årsagen til disse visumansøgninger var, at han ønskede at udrejse af Iran. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/111/CHA
