Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere fra Kermanshah, Iran. Ansøgerne har begge tidligere tilhørt trosretningen yarsan. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Iran frygter, at de vil blive anholdt af de iranske myndigheder, herunder at den mandlige ansøger vil blive idømt livsvarigt fængsel eller henrettet på baggrund af sin afdøde fars aktiviteter for KDPI. Dette asylmotiv afviste Flygtningenævnet ved afgørelsen [i starten af] 2017. Flygtningenævnet har [i sommeren] 2019 genoptaget sagen med henblik på, at ansøgerne kan få lejlighed til at forklare nærmere om deres nye asylmotiv vedrørende konversion til kristendommen. Ansøgerne har i den henseende blandt andet henvist til, at ansøgerne og deres to sønner har udført kristne aktiviteter og er døbt i […] Kirke, henholdsvis [en nærmere angiven dato i sommeren] 2018 og [en nærmere angiven dato i efteråret] 2018. I overensstemmelse med Flygtningenævnets praksis i sager om konversion hjemvises sagen ikke til Udlændingestyrelsen. Ansøgerne har ikke under samtalerne med Udlændingestyrelsen eller under nævnsmødet [i starten af] 2017 forklaret, at de var begyndt at interessere sig for kristendommen. Først efter Flygtningenævnets stadfæstelse af afslag på opholdstilladelse og efter at ansøgerne i [sommeren] 2017 flyttede til Sjælsmark, begyndte ansøgerne at gå regelmæssigt i kirke og deltage i kristendomsundervisning, ligesom ansøgerne blev døbt i [sommeren] 2018. Ansøgerne har ikke reflekteret over konsekvenserne ved en konversion til kristendommen og har som begrundelse for konversionen henvist til en drøm, den kvindelige ansøger havde, og det forhold at de opfatter en kvindelig bekendts graviditet som et mirakel. Uagtet ansøgerne har demonstreret et vist kendskab til kristendommen, finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har kunnet redegøre for deres overvejelser omkring konversionen eller for deres indre overbevisning, hvorfor Flygtningenævnet ikke finder, at ansøgernes konversion er reel. Ansøgerne har herefter ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/105/JABP
