Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra landsbyen […], Kirkuk, Irak. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive slået ihjel af ISIL, idet han flygtede fra sin landsby i Kirkuk som følge af ISILs bombning af landsbyen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ISIL bombede hans landsby en aften i efteråret 2015. Ansøgeren forlod landsbyen på sine forældres opfordring samme aften. Herefter flygtede ansøgeren alene fra landsbyen, hvorefter han kørte til Kirkuk og bagefter til Erbil, hvorfra han forlod Irak. Ansøgerens familie flygtede i mellemtiden til Sulaymaniyah, hvor de fortsat bor. Hverken ansøgeren eller hans familie, der fortsat opholder sig i Irak, har haft personlige konflikter med IS eller andre. De generelle forhold i Irak er ikke af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse er i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3. Ej heller det forhold, at ansøgeren er kurder og sunnimuslim er forhold af asylbegrundende karakter. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/73/EMU
