Nævnet stadfæstede juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter forfølgelse og at blive slået ihjel af en gruppe i Irak. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at der i [ultimo] 2015 blev skudt imod ansøgerens kopieringsforretning, da ansøgeren var ved at lukke forretningen. Skudende blev affyret fra en bil, som kom kørende forbi forretningen, og ansøgeren er ikke bekendt med, hvem der affyrede skuddene. Ansøgeren flygtede fra forretningen og blev ikke ramt. Efter episoden solgte ansøgeren forretningen til en bekendt, hvorefter ansøgeren udrejste af Irak. Efter ansøgerens udrejse har ansøgerens far fundet et trusselsbrev i butikken uden afsender. Brevet havde ansøgerens navn på og indeholdt en dødstrussel, der var vedlagt en patron. Ansøgerens far anmeldte forholdet til politiet, og ansøgerens forældre og søskende udrejste herefter af Irak. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han er udrejst grundet de generelt dårlige forhold i Irak, og at han er bange for de shiamuslimske militser i Irak. For nævnet har ansøgeren som et nyt asylmotiv endelig henvist til, at han frygter sin tidligere svigerfar som følge af ansøgerens skilsmisse fra sin ægtefælle i Danmark. Flygtningenævnet finder, at i hvert fald væsentlige dele af ansøgerens forklaring om baggrunden for, at han har søgt asyl i Danmark, ikke kan lægges til grund, idet ansøgeren på en lang række punkter har forklaret uoverensstemmende, usammenhængende og udbyggende om sine konflikter. Ansøgeren har bl.a. forklaret forskelligt om salgsprisen for den forretning, som han solgte dagen efter den angivelige skudepisode. Under asylsamtalen den [dato i sommeren] 2017 forklarede ansøgeren, at han solgte forretningen for 7.000 USD, mens han i forbindelse med partshøringen den [dato i efteråret] 2017 og for nævnet har oplyst, at salgsprisen var 15.000 USD. Ansøgerens forklaring om, at der tillige skulle være fremsat en trussel mod ham i form af et brev indeholdende en patron, er først fremkommet i forbindelse med asylsamtalen den [dato i sommeren] 2017 og er således ikke nævnt i hverken asylansøgningsskemaet eller under oplysnings- og motivsamtalen den [dato i sommeren] 2016. Ansøgerens forklaring om, at han først er blevet bekendt med disse oplysninger kort forud for asylsamtalen den [dato i sommeren] 2017 savner sammenhæng med, at han har haft regelmæssig kontakt med sin familie, som må have været klar over, at ansøgeren har søgt om opholdstilladelse i Danmark. Heller ikke de politirapporter, som ansøgeren har fremlagt, forekommer troværdige, og de indeholder i øvrigt alene oplysning om den omtalte trussel, men intet om den forudgående skudepisode. Det hører med til vurderingen af ansøgerens asylmotiv, at ansøgeren udrejste af Irak på et tidspunkt, hvor han kort forinden var blevet gift med en kvinde bosiddende i Danmark, ligesom han under asylsamtalen har oplyst, at hans udrejse ikke alene skyldtes skudepisoden, men også en række andre faktorer, herunder de generelle og urolige forhold i Irak, og at han var blevet træt af forholdene i Irak. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han forud for skudepisoden blev opsøgt af en repræsentant fra en shiamilits, og at han nægtede at samarbejde med dem, hvilket – udover at være helt nye oplysninger i sagen – savner sammenhæng med ansøgerens forklaring for Udlændingestyrelsen om, at han ikke havde nogen konflikter med hverken myndighederne, grupperinger eller andre i Irak. Ansøgerens forklaring om, at han tillige frygter sin tidligere svigerfar er også nye oplysninger, som ansøgeren – henset til tidspunktet for svigerfarens angivelige trusler – kunne have forklaret om under i hvert fald partshøringen for Udlændingestyrelsen. De angivelige trusler er desuden fra 2017 og hidrører fra en person, der bor og opholder sig i Danmark, hvorfor der ikke er holdepunkter for at antage, at en sådan konflikt vil have betydning for ansøgerens asylmotiv vedrørende Irak. Nævnet finder efter en samlet vurdering heraf – hvorunder er indgået nævnets indtryk af ansøgeren under hans forklaring direkte for nævnet – at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er efterstræbt af personer, grupperinger eller andre i Irak. Heller ikke den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak er af en sådan karakter, at det må antages, at man alene som følge af sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK art. 3. Det må herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/68/DH
