Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber fra Sulayman Bek, Irak. Ansøgeren angiver tidligere at være konverteret til kristendommen, men nu at være ateist. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af hvem som helst, herunder sin familie, fordi ansøgerens ”blod blev gjort tilgængeligt” af en imam i en moske i Sulayman Bek. Ansøgeren frygter desuden for at blive slået ihjel, fordi han har en offentlig Facebook-profil, hvor han ytrer sig kritisk om islam. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter krigen i Irak, fordi den er blevet sekterisk. Ansøgeren har yderligere henvist til, at han ikke har noget sted at være i Irak, fordi Sulayman Bek ligger i ruiner. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han begyndte at reflektere over kristendommen i en alder af 12 til 14 år. Ansøgeren begyndte at besøge en kirke og opfattede sig selv som kristen, da han var 18 år. Han er også døbt i den kristne tro. I 2009 fandt lokalsamfundet i Sulayman Bek ud af, at han var kristen. I starten forsøgte ansøgerens familie at forsvare ham, men familien fik kendskab til hans kristne tro, da ansøgerens far fandt kristent materiale, heriblandt en bibel, på hans værelse. Omkring [forår] 2009 truede ansøgerens far med at slå ham ihjel og sigtede i den forbindelse på ansøgeren med en Kalashnikov. Ansøgeren rejste herefter til Kirkuk. Imens han opholdt sig i Kirkuk, fik han et opkald fra sin ven ved navn [B] i [sommer] 2009. [B] fortalte ham, at ansøgerens blod var blevet gjort tilgængeligt af en imam i en moske i Sulayman Bek, fordi ansøgeren var frafaldet islam. Ansøgeren modtog telefoniske trusler fra ukendte personer frem til sin første udrejse af Irak mod Europa, hvilket var omkring [efteråret] 2009. Ansøgeren vendte tilbage til Irak i starten af 2010, hvor han boede og arbejdede i Bagdad frem til [efteråret] 2012, hvorefter han udrejste af Irak for at studere i Indien. I Indien begyndte han at opfatte sig selv som ateist i stedet for kristen. Ansøgeren vendte tilbage til Bagdad i [foråret] 2013, hvor han opholdt sig til [forår] 2013. Ved sin tilbagevenden til Irak i [efteråret] 2013, bortset fra et to til tre måneders ophold hos sin søster [C] i Kirkuk, boede, arbejdede og studerede han i Bagdad frem til [slutningen af] 2014, hvorefter han udrejste af Irak mod Europa. Han vendte tilbage til Irak i [sommer] 2015, hvor han boede hos Lamia i Kirkuk i to til tre måneder. Han boede herefter hos sin ven i Kirkuk i to måneder, fordi hans svoger truede med at slå ham ihjel, hvis han ikke forlod bopælen, fordi han var vantro. Ansøgeren boede herefter to til tre måneder i Bagdad, før han rejste til Kirkuk i [efterår] 2015 for at udrejse endeligt af Irak i [vinter] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund, herunder at han tidligere er konverteret til kristendom og nu er ateist. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om centrale forhold. Ansøgeren har således forklaret udbyggende om sin konversion til kristendommen, idet han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han er kristent døbt, hvilket han ikke tidligere har forklaret om. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende og udbyggende om, hvorvidt hans familie har truet ham. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det ikke fremstår som troværdigt, at hans forældre skulle have til hensigt at slå ham ihjel, når de samtidig har betalt for hans ophold og studier i Indien i 2012-13. Ansøgeren har desuden forklaret divergerende om, hvorvidt han modtog trusler under sit ophold i Kirkuk forud for sin første udrejse af Irak i 2009. Ansøgeren har ligeledes forklaret divergerende om, hvorvidt han vendte tilbage til områder i nærheden af sin hjemby, Sulayman Bek, efter 2009. Ansøgeren har endelig – herunder under mødet i Flygtningenævnet - forklaret divergerende og udbyggende om baggrunden for, at han gentagne gange rejste tilbage til Irak, herunder om hvorvidt han blev tvunget til dette af myndighederne i de lande, hvor han opholdt sig. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har flere ind- og udrejsestempler i sit pas, som han ikke har kunnet redegøre for, herunder fra Egypten som ansøgeren efter sin forklaring ikke har været i. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at det er påfaldende, at ansøgeren skulle være nødsaget til at udrejse af Irak i 2015 som følge af sine angivelige konflikter med familien og lokalsamfundet i Sulayman Bek, når han gentagne gange vendte tilbage til Irak efter konfliktens opståen i 2009, i hvilken forbindelse endvidere bemærkes, at ansøgeren ikke har modtaget trusler under sine ophold i Irak efter 2009, bortset fra angiveligt en enkelt trussel fra en svoger. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed tillagt det en mindre vægt, at ansøgeren i [foråret] 2017 oplyste til en medarbejder på sit asylcenter, at hans navn var [A] - hvilket fornavn ansøgeren i øvrigt under mødet i Flygtningenævnet har anmodet om at blive tiltalt med – og at han var fra Armenien. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om baggrunden for dette. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet bemærker, at det forhold, at ansøgeren på Facebook angiveligt udtaler sig kritisk om islam, ikke kan føre til et andet resultat, allerede af den grund, at ansøgeren ikke findes at være særligt profileret, hvortil kommer, at ansøgerens Facebook-profil ifølge hans oplysninger er i et andet navn end hans eget. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det forhold, at ansøgeren frygter krigen i Irak, fordi den er blevet sekterisk, ikke kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne for Irak, at den generelle sikkerhedssituation i Irak ikke er af en sådan karakter, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet bemærker endelig, at det forhold, at ansøgeren ikke har noget sted at være i Irak, fordi Sulayman Bek ligger i ruiner, ikke kan føre til et andet resultat, idet der er tale om forhold, der ikke kan begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/67/GJEY
