Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra [en by], Nasiriyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hendes tre brødre vil udsætte hende for fysiske overgreb og slå hende ihjel. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun lærte sin ægtefælle, [X], at kende i Irak i [efteråret] 2015. De mødtes tre til fire gange, da [X] var i Irak og fortsatte med at holde kontakten dagligt, efter han var rejst tilbage til Danmark. Ansøgeren og [X] aftalte herefter at blive gift, og [X’s] forældre besøgte ansøgerens familie og anmodede om ansøgerens hånd, hvilket ansøgerens familie accepterede. Ansøgerens tre brødre var ikke til stede, da [X’s] familie besøgte ansøgerens familie, og brødrene var i tvivl, om de skulle acceptere frieriet. Ansøgeren blev gift med [X] i [foråret] 2016. Ansøgeren søgte herefter visum til Danmark, men fik afslag. Ansøgerens tre brødre ville herefter ikke acceptere ansøgerens ægteskab med [X]. De forsøgte at presse ansøgeren til at lade sig skille fra [X] og gifte sig med deres farbrors søn, [U]. Dette afviste ansøgeren dog, hvorfor brødrene udsatte ansøgeren for fysiske overgreb og holdt hende indespærret i et værelse i familiens hus. I [vinteren] 2016 fik ansøgeren hjælp af sin morbror til at få et visum til Tyrkiet. Herefter låste ansøgerens svigerinde hende ud af værelset, hvorefter morbroren kørte ansøgeren til lufthavnen, hvorfra hun udrejste af Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort det asylmotiv, hun påberåber sig. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om den tilbageholdelse, som hun har oplyst at have været udsat for fra brødrenes side, ligesom oplysningerne i visumansøgningen divergerer i forhold til de oplysninger, ansøgeren har afgivet under asylsagen. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en eventuel tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2019/66/JAH
