Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin far, fordi han ikke har sluttet sig til militsen Al-Hashd Al-Sha’abi. Han har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin far eller sin klan, Al-Shammari, fordi han er frafaldet islam og er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev udsendt af Danmark [i sommeren] 2015. Efter ansøgeren ankom til Irak bad hans far ham om at tilslutte sig Al-Hashd Al-Sha’abi. Ansøgeren sagde ikke noget til sin fars opfordring. Ansøgeren opholdt sig efterfølgende på sin bopæl i mindst to dage. Efter ansøgeren havde været i Irak i 11 dage flyttede han hen til sin ven, [AA], hvor han opholdt sig i fire dage. Efter de fire dage tog ansøgeren til Erbil, hvorfra han udrejste af Irak to dage senere, den 7. september 2015. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han overvejede at konvertere til kristendommen, da han befandt sig i Grækenland i [efteråret] 2015. To til tre måneder efter, at han kom til Finland i [efteråret] 2015, mødte han nogle personer på sit asylcenter, som inviterede ham i kirke. Ansøgeren modtog herefter ugentlig undervisning i kristendom over seks måneder og blev døbt [i sommeren 2016] i Finland. Ansøgeren gik også flere gange i kirke i Finland. Ansøgeren indrejste i Danmark [i sommeren 2016], hvorefter han har været i kirke en gang. Ansøgerne har under sit ophold i Danmark læst i biblen en gang. Ansøgeren har i 2016 via telefonen fortalt to af sine barndomsvenner, [HK] og [JG], at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren mener, at hans far helt sikkert ved, at han er konverteret. Ansøgeren har dog ikke direkte fået at vide, at hans far kender til konverteringen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet lægger betydelig vægt på, at ansøgeren har divergeret på mange spørgsmål, herunder skolegang, beskæftigelse, familieforhold, evt. kæreste. Ansøgeren har endvidere ikke kunnet forklare, hvorfor han ikke medbragte sit pas, da han udrejste i [efteråret] 2015 og hvorfor han har et luftbillede af Erbil taget på udrejsedagen, når han har forklaret, at han udrejste over landjorden. Han har svaret upræcist og afglidende under mødet med nævnet. Dette svækker hans generelle troværdighed. Ansøgeren har på mødet fremlagt to dokumenter, en dom og en trussel, dateret i 2015. Han har ikke kunne redegøre for, hvorfor de er fremkommet så sent. Allerede på baggrund af den sene fremkomst tilsidesætter nævnet disse dokumenter. Ad oprindeligt motiv. Ansøgeren har forklaret, at han ikke har modtaget trusler som følge af, at han nægtede at tilslutte sig militsen. Han har derfor ikke sandsynliggjort, at dette forhold udgør et problem. Ad sur place. Ansøgeren har ikke kunne redegøre for sin indre omvendelsesproces. Han har i samtalen [i begyndelsen af] 2018 vist et ringe kendskab til kristendommen. Han har forklaret, at han kun i ringe grad forstod undervisningen op til dåben. Han har i begrænset omfang haft kirkelige aktiviteter i Danmark. Nævnet vurderer derfor ikke ansøgerens konversion som reel. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Irak vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i konkret og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak 2019/54/SMLA
