Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk feyli-kurder fra (…), Salahadin, Irak. Ansøgeren er efter det oplyste konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter de generelle forhold. Ansøgeren frygter desuden de irakiske myndigheder, da han ikke har nogen identitetsdokumenter, og idet han tidligere er blevet tilbageholdt af de irakiske myndigheder efter at have forladt landet illegalt. Ansøgeren frygter endvidere Hashd al-Shaabi-militsen, som har truet ham, fordi han har mistænkt dem for at stå bag sin brors død. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at ISIL befinder sig tæt på hans hjemområde. Han har endvidere oplyst, at han var tilbageholdt af de irakiske myndigheder i 10 dage i 2013, fordi han ikke havde fornyet sit irakiske ID-kort. Ansøgeren har desuden været tilbageholdt af myndighederne i 10 dage i 2013, fordi han tidligere var udrejst illegalt af Irak. Ansøgeren har videre oplyst, at hans bror blev slået ihjel af militsen Hashd al-Shaabi i 2006. Da ansøgeren beskyldte militsen for at stå bag drabet på broren, modtog han en trussel fra militsen. Ansøgeren modtog truslen i 2006. Militsen overvågede altid ansøgeren, men der var aldrig nogen, som rettede henvendelse til ham. Ansøgeren modtog endnu en trussel i 2010, da han henvendte sig til militsen. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at vende tilbage til Irak, da han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han efter sin indrejse i Danmark er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren blev døbt [en nærmere angiven dato i efteråret] 2017. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren tidligere har fået afslag på asyl i Norge på et helt andet grundlag, som ansøgeren ikke kunne redegøre for på nævnsmødet. Han har overfor de norske myndigheder fremlagt et dokument, der angav en forkert fødselsdato. Han har på nævnsmødet erkendt, at han har afgivet urigtig forklaring for de danske udlændingemyndigheder i 2010. Ad oprindeligt motiv: Ansøgeren har for nævnet forklaret, at årsagen til hans flugt i 2007 var på baggrund af, at hans bror var blevet slået ihjel. Denne oplysning fremgår hverken af de danske eller norske myndigheders sagsbehandling i henholdsvis 2009 og 2010. Han har forklaret divergerende på flere væsentlige punkter omkring hans nuværende asylmotiv, herunder hvorvidt han blev anholdt, hvor mange gange han var tilbageholdt, om og i bekræftende fald på hvilken måde han blev udsat for tortur, samt om hvorvidt han i forbindelse med løsladelserne blev truet på livet. Ansøgeren har både til de norske og danske myndigheder i henholdsvis 2009 og 2010 forklaret, at han var irakisk statsborger. Oplysningen om, at han er statsløs som feyli-kurder, betragtes derfor som en udbygning, der ikke er nærmere sandsynliggjort. Ad sur place-motiv: Ansøgeren har forklaret, at han i hele sit liv ind til 2016 ikke har været religiøs. Han har ikke på overbevisende måde kunne forklare, hvorfor han fik interesse for kristendommen eller kunne redegøre for sin indre omvendelse. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at han under samtalen med Udlændingestyrelsen [en nærmere angiven dato i sommeren] 2017, hvilket var cirka en måned før hans dåb, havde en påfaldende ringe viden om kristendommen. Det forhold, at han efterfølgende har erhvervet nogen viden om kristendommen og har dokumenteret at have deltaget i kristne aktiviteter igennem et par år, er ikke tilstrækkeligt til, at nævnet vurderer hans konversion som reel. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i konkret og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/26/JABP
