Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Indonesien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk aceh og sunnimuslim fra Aceh, Indonesien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hun vil blive udsat for forfølgelse og overgreb af myndighederne som følge af sin ægtefælles politiske aktiviteter for Free Aceh Movement (Gerakan Aceh Merdeka - GAM). Ansøgerens ægtefælle indrejste i Danmark [i efteråret] 2005 som kvoteflygtning. I 2014 blev ansøgeren islamisk viet med sin ægtefælle i Malaysia. Ansøgeren tog herefter tilbage til Indonesien i ca. 14 dage, hvor hun blev truet af ukendte personer. Ansøgeren udrejste senest af Indonesien [i efteråret 2014], hvorefter hun indrejste i Danmark og søgte om familiesammenføring til sin ægtefælle. Ansøgeren fik endeligt afslag på sin ansøgning om familiesammenføring [i efteråret] 2016. [I begyndelsen af 2017] og i [foråret] 2017 afslog Udlændingenævnet at genoptage hendes ansøgning om familiesammenføring. [I begyndelsen af sommeren 2017] blev ansøgeren antruffet med ulovligt ophold på sin ægtefælles bopæl af Nordjyllands Politi. I den forbindelse søgte hun om asyl. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes mor gentagne gange er blevet opsøgt af personer på grund af ansøgerens ægtefælles tilknytning til GAM. Under opsøgningerne er hendes mor og storesøster blevet skubbet og personerne har truet med at slå ansøgeren og hendes ægtefælle ihjel, hvis de kom tilbage. Opsøgningerne har fundet sted i perioden fra hendes egen udrejse af Indonesien og frem til starten af 2018. Ansøgerens ægtefælle kæmpede i bjergene for GAM, men ansøgeren ved ikke, hvornår hendes ægtefælles tilknytning til GAM begyndte, hvilke aktiviteter han udførte eller hvornår hans tilknytning stoppede. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren i 2014 er blevet gift med en mand, der har ophold i Danmark som følge af hans aktiviteter for GAM forud for 2004. Flygtningenævnet kan endvidere lægge til grund, at ansøgeren ikke selv har haft tilknytning til GAM eller haft problemer med myndighederne forud for sit ægteskab. Ansøgeren har under samtalerne med styrelsen forklaret, at hendes mor og søster er blevet opsøgt af myndighederne efter hendes udrejse, og at hun først blev bekendt hermed i 2016. Hun har for nævnet forklaret, at hun allerede i 2014 fik advarsler om, at nogle var efter hendes som følge af ægteskabet, og at dette var en del af begrundelsen for, at hun udrejste fra Indonesien. Flygtningenævnet tilsidesætter denne nye oplysning blandt andet fordi den er fremkommet så sent og fordi det alene beror på hendes formodning, at myndighederne skulle ønske at komme i kontakt med hende som følge af ægtefællens aktiviteter for GAM. Nævnet lægger vægt på baggrundsoplysningerne, hvorefter der er indgået en fredsaftale, der tilsyneladende overholdes, og hvor tidligere medlemmer af GAM har fået amnesti. Nævnet lægger endvidere vægt på erklæringen fra den danske ambassade i Jakarta, der er refereret i Udlændingestyrelsens samtale, hvorefter det må lægges til grund, at ansøgerens ægtefælle har været i Indonesien og er udrejst derfra. Endelig lægger nævnet vægt på, at ansøgeren først har indgivet ansøgning om asyl [i begyndelsen af sommeren 2017], da hun bliver antruffet af politiet. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Indonesien vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i en individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Indo/2019/3/SMLA
