Nævnet hjemviste i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt fire, angiveligt bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er angiveligt statsløs (bidoon) og shia-muslim fra Sulaibiya, Kuwait. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at hun vil blive henrettet af de kuwaitiske myndigheder, fordi hendes ægtefælle har deltaget i demonstrationer. Herudover har ansøgeren henvist til de generelle forhold for statsløse (bidoons) i Kuwait. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun er statsløs (bidoon) født i Kuwait og har opholdt sig hele sit liv i Kuwait. På et ukendt tidspunkt i 2014 deltog ansøgerens ægtefælle i en demonstration, hvorefter han blev tilbageholdt i 20 dage af myndighederne. Omkring to måneder efter ansøgerens ægtefælles løsladelse blev deres bopæl opsøgt flere gange af myndighederne. Omkring [efteråret] 2015 udrejste ansøgeren illegalt af Kuwait sammen med sin ægtefælle og deres børn. Ansøgeren har i forbindelse med advokatindlægget endvidere som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter sin ægtefælle. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren er flyttet på [et] Krisecenter, idet hun er gået fra sin ægtefælle. Ansøgerens ægtefælle har udøvet vold mod ansøgeren og deres fælles børn. Ansøgerens ægtefælle vil kunne finde ansøgeren, såfremt de begge skal sendes tilbage til deres hjemland. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv og hendes identitet til grund. Flygtningenævnet henviser til de divergenser, der fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse [fra sommeren] 2017. Ansøgeren har ikke ved sit fremmøde i Flygtningenævnet på nogen måde imødegået disse. Hendes forklaring for Flygtningenævnet må betegnes som afglidende og præget af manglende vilje til at svare på spørgsmål. Flygtningenævnet bemærker imidlertid, at ansøgerens advokat under sagens behandling for nævnet har gjort et yderligere asylmotiv gældende. Det er således oplyst, at ansøgeren siden [foråret] 2019 har boet på et krisecenter sammen med sine børn efter at have været udsat for såvel fysiske som andre overgreb fra sin ægtefælles side. Det er ligeledes oplyst, at også børnene har været udsat for fysiske overgreb. Det er ved fremlæggelse af akter fra [krisecenteret] oplyst, at der i hvert fald i [foråret] 2019 verserede en politianmeldelse mod ansøgerens ægtefælle, og at ansøgerens børn stod for at skulle afhøres af politiet. Ansøgerens advokat har på den baggrund gjort gældende, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer asylbegrundende forfølgelse fra sin ægtefælle. Det er ikke for Flygtningenævnet oplyst, om der efterfølgende er rejst tiltale mod ansøgerens ægtefælle, om der måtte være afsagt dom i sagen eller om påtale er opgivet. Flygtningenævnet finder ikke at kunne tage stilling til det påberåbte nye asylmotiv på det foreliggende grundlag. Endvidere var dette asylmotiv i sagens natur ikke kendt for Udlændingestyrelsen, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse i ansøgerens sag [i sommeren] 2017. Flygtningenævnet finder det herefter rettest, at sagen hjemvises til Udlændingestyrelsen med henblik på styrelsens stillingtagen til det yderligere asylmotiv. Flygtningenævnet hjemviser således sagen til Udlændingestyrelsen.” Hjem/2019/36/EMU
