Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborge fra et ukendt land. Indrejst på et ukendt tidspunkt. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim. Ansøgeren har først oplyst ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Han har efterfølgende oplyst, at han har været medlem af KDP. Ansøgeren har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter ISIL og ekstremister. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at nogle personer på hans arbejdsplads tog sig af tre sårede krigere fra ISIL. Ansøgeren har videre oplyst, at ISIL halshugger kurdere, hvorfor han kan blive halshugget når som helst. Videre har ansøgeren oprindeligt henvist til, at han på et tidspunkt diskuterede med en anden mand om ISIL, fordi han forsvarede islamiske værdier og beskyldte ansøgeren for at være Peshmerga. Diskussion endte med et slagsmål mellem ansøgeren og den pågældende mand. Endvidere har ansøgeren oprindeligt henvist til, at han frygter, at de irakiske myndigheder ikke vil lade ham indrejse i landet, fordi Irak ikke er hans hjemland. Ydermere har ansøgeren oprindeligt henvist til, at han har boet hos sin farbror i Irak, hvor han blev udnyttet hele sin barndom og behandlet dårligt fysisk såvel som psykisk. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han blev tvunget til arbejde fra kl. 07.00 om morgenen til kl. 20.00 om aftenen uden at få løn for sit arbejde. Derudover nedgjorde farbrorens ægtefælle ansøgeren, og hun fik ham til at være tjener i deres hjem. Ansøgeren har imidlertid kort tid forinden nævnsmødet tilkendegivet, at de påberåbte asylmotiver ikke er sande. Ansøgeren har således oplyst, at han aldrig har opnået irakisk statsborgerskab, men derimod er iransk statsborger. Hans farbror og hans familie er blevet meddelt asyl i Finland på baggrund af farbrorens aktiviteter for KDP i Irak, hvor de finske myndigheder har lagt til grund, at de er iranske statsborgere. Videre har ansøgeren oplyst, at han selv var politisk aktiv for KDP, hvor han fungerede som sin farbrors højre hånd. Som opgaver udført for partiet har ansøgeren eksempelvis skulle hente og bringe fortrolige breve mellem farbroren og partiet i Koye, uddeling af aviser, som KDP i Koye sendte til Kalar, hvorefter han videregav dem til andre personer. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre den identitet og det asylmotiv, han påberåber sig. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren hverken har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende og usammenhængende forklaringer om sin identitet. Han har således først forklaret, at han er iransk statsborger født i 1999 med navnet Sabah Moradi. Ansøgeren blev aldersvurderet, og det blev herefter lagt til grund, at ansøgeren var født i 1996. Efter det som følge af oplysninger fra IVR-VIS kom frem og af Udlændingestyrelsen blev lagt til grund, at ansøgeren var irakisk statsborger med irakisk pas med navnet [A] og var født [foråret] 1996, samt at han havde ansøgt og fået afslag på visum til Østrig, forklarede ansøgeren, at passet var falsk, og at han havde betalt for at få det. Ansøgeren fik derefter afslag på asyl. I forbindelse med advokatindlægget under nævnssagen oplyste ansøgeren, at han rettelig er iransk statsborger og hedder [B], samt at han er født [sommeren] 1996. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har sandsynliggjort sin identitet. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, udbyggende og usammenhængende om sit asylmotiv. Ansøgeren er således først fremkommet med et asylmotiv, hvorefter hans mor og far er blevet skilt, og faren har forladt familien, hvorefter han tog ophold hos sin farbror, der skulle have behandlet ham som en slave. Han har i advokatindlægget påberåbt sig, at han har været politisk aktiv for KDP sammen med sin farbror, og at han flygter at blive slået ihjel eller tortureret af de iranske myndigheder. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at hans oprindelige asylmotiv var en løgn, som han fortalte, fordi han ikke ville fortælle om sit rigtige asylmotiv af frygt for at blive deporteret til Iran. Nævnet finder, at dette ikke er en rimelig forklaring på, at ansøgeren ikke har oplyst om sit angivelige politiske asylmotiv, hvilket havde været helt oplagt, især hvis ansøgeren rent faktisk havde været politisk aktiv siden 2011. Ansøgerens forklaring om selve asylmotivet er endvidere præget af en meget lille detaljeringsgrad, og forklaringen fremstår alt i alt utroværdig. Ansøgeren har heller ikke under nævnsmødet været i stand til at svare uddybende på spørgsmål om sin angivelige konflikt i Iran eller på, hvorfor han oprindeligt opgav andre data og forklarede om en helt anden konflikt. Flygtningenævnet finder, at de divergerende oplysninger ikke alene kan forklares ved, at ansøgeren frygtede at blive sendt til Iran. Det bemærkes, at de fremlagte dokumenter og fotos ikke dokumenterer, at ansøgeren har et asylmotiv. Det bemærkes i den forbindelse, at de fremlagte dokumenter, herunder erklæringen fra KDP, fremstår tilvirkede med blandt andet en forkert fødselsdato, men et rigtigt navn, hvilket ikke stemmer overens med ansøgerens forklaring om, at han fremsendte sit asylkort med fødselsdatoen angivet i erklæringen, men med et andet navn til sin kontaktperson i KDP. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2019/35/CHPE
