Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk amhara og kristen fra Addis Ababa, Etiopien. Ansøgeren har været medlem af oppositionspartiet Ethiopian Democratic Party (EDP) fra år 2010. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet og udsat for grove fysiske overgreb af de etiopiske myndigheder, fordi han har været politisk aktiv for oppositionen og modarbejdet den etiopiske regering. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han ved valget i 2005 uddelte valgmateriale for oppositionen. Efter valget blev han fængslet i ca. 15 dage og tortureret, fordi han havde hjulpet oppositionen. Ansøgeren startede på universitetet i 2008, hvorefter han blev tvangsrekrutteret af Ethiopian People´s Revolutionary Democratic Front (EPRDF) og leder af en af deres celler på universitetet. Til valget i 2010 deltog han i et valgmøde, der var arrangeret af Ethiopian Democratic Party (EDP), som var et oppositionsparti. Efter valgmødet blev ansøgeren fængslet i ca. 15-17 dage og tortureret. Efter han blev løsladt, færdiggjorde han sin uddannelse i Gondar, hvorefter han flyttede til universitetet i Alemaya for at læse en mastergrad. Her arrangerede han politiske debatmøder, men han blev angivet af informanterne fra EPRDF, og efter et år blev han fængslet i to måneder for at have arrangeret disse møder. Efter ansøgerens løsladelse forlod han universitetet og tog til Addis Ababa. Han fortsatte sin politiske aktivitet ved at arrangere hemmelige debatmøder for politisk ligesindede og uddelte politiske løbesedler i hans lokalområde. Dette resulterede i, at han endnu engang blev fængslet i fire måneder. Han blev også udsat for tortur i det fængsel. Da han blev løsladt, startede han med at arbejde for en kristen NGO. Han startede med at arbejde for NGO’en ca. [i foråret] 2012 og fortsatte med at arbejde for den i ca. 5 år. Ansøgeren begyndte samtidig at arbejde på at udgive et systemkritisk magasin ved navn [AM] sammen med fem venner. Natten inden [AM] skulle udgives for første gange, blev deres kontorer ransaget af myndighederne, og magasinerne blev beslaglagt. Ansøgeren forlod Addis Ababa af frygt for at blive fanget af myndighederne. Efter ansøgeren forlod Addis Ababa forsøgte myndighederne at finde ham på hans arbejdsplads. Herefter forlod ansøgeren Etiopien og tog til Danmark på gyldigt visum. Ansøgeren tog til Danmark, Norge og Sverige i to måneder for at udbrede kendskabet til NGO’en. Under hans ophold modtog han et opkald fra sin bror, som fortalte ham, at myndighedspersoner havde været på hans bopæl og spurgt efter ham, herunder udstedt en arrestordre på ham. Ansøgerens tidligere chef, som er en del af ledelsen i regeringspartiet, har endvidere truet hans bror med at fængsel, hvis han ikke hjælper med at få ansøgeren tilbage til Etiopien. Han har videre været politisk aktiv for oppositionen på facebook, mens han har været i Danmark. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om hans politiske aktivitet og fængslinger op til 2013. Nævnet vil heller ikke udelukke at ansøgeren i den forbindelse er blevet udsat for tortur. Nævnet finder derfor ikke at en torturundersøgelse vil kunne belyse sagen yderligere. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at FN’s Komité mod Tortur i sine ”General Comments” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at FLN drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Nævnet finder, at forholdene til og med 2012 er afsluttede og bemærker tillige, at ansøgeren i 2013 var i Danmark og rejste tilbage, hvorved nævnet finder, at ansøgeren også selv har opfattet disse forhold som afsluttede. Nævnet finder imidlertid ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren i 2016 har fået beslaglagt tidsskrifter og i den forbindelse er blevet eftersøgt af myndighederne. Nævnet finder det påfaldende, at myndighederne foretog beslaglæggelsen om natten i stedet for at vente til kontorets åbningstid, hvis de ønskede at anholde de ansatte. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har opholdt sig i Etiopien i ca. seks måneder efter beslaglæggelsen og herunder har varetaget sit arbejde for en ngo organisation. Nævnet lægger også vægt på, at ansøgeren er udrejst af Etiopien legalt, at han først søgte om asyl i Danmark ca. en måned efter ankomsten, og at han for mødet ved nævnet først oplyste, at det skyldtes, at han først skulle gøre noget arbejde færdigt, mens han tidligere har oplyst, at det skyldtes, at han først på dette tidspunkt fik oplysning om, at hans bror blev bekendt med, at der var udstedt arrestordre på ham. Nævnet lægger endelig vægt på, at ansøgeren har udbygget sin forklaring over for nævnet, idet han har forklaret, at også hans familie blev opsøgt i perioden mellem ransagningen og udrejsen. Af ovennævnte grunde tilsidesætter nævnet dermed forklaringen om beslaglæggelsen og finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han forud for udrejsen var forfulgt eller i risiko for overgreb. Ansøgeren har forklaret, at han under sit ophold i Danmark fortsat har udtalt sig om politiske emner på sine facebook-konti, hvoraf den ene var oprettet i et alias. Der er ikke overfor nævnet fremlagt dokumentation herfor. Idet ansøgeren ved sin udrejse ikke var eftersøgt, og da ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at eventuelle politiske artikler er kommet til de etiopiske myndigheders kundskab finder nævnet ikke, at det er sandsynliggjort, at dette surplace motiv er asylbegrundende. Sammenfattende finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i konkret og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2019/15/SMLA
