Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk tigrinya og tidligere kristen ortodoks fra […], Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter myndighederne, fordi han er deserteret fra militærtjeneste, og fordi han er udrejst illegalt. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han var i […] i 2006, hvor han modtog militærtræning. Efterfølgende blev ansøgeren stationeret i byen […], hvor han skulle stå vagt ved havnen. I slutningen af 2008 forlod ansøgeren militæret uden tilladelse og tog tilbage til sin landsby. Her levede han i skjul indtil 2013, hvor han blev opdaget og fængslet af myndighederne. Ansøgeren var fængslet i fire måneder, hvorefter han blev overført til et hospital på grund af en skade i skulderen. Ansøgeren flygtede fra hospitalet i 2014. Han tog hjem til sin moster, hvor han opholdt sig frem til [vinteren] 2015, hvor han udrejste af Eritrea til Etiopien. Ansøgeren opholdt sig illegalt i Etiopien i to år. Ved en tilbagevenden til Etiopien frygter ansøgeren at blive tilbageholdt af myndighederne, fordi han har opnået dokumenter på illegal vis. Ansøgeren frygter i forlængelse heraf, at de etiopiske myndigheder vil udvise ham til Eritrea. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han fik et borgerkort og et pas i Etiopien gennem bestikkelse. Derudover fik ansøgeren og hans ægtefælle lavet en falsk vielsesattest samt andre falske dokumenter, da han søgte om visum. Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre sin identitet og det asylgrundlag, han eller hun påberåber sig. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren hverken har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren angiver at være fra Eritrea, selv om han har søgt og opnået visum til Danmark på baggrund af et etiopisk pas og flere dokumenter, der angiver at være fra Etiopien. Flygtningenævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at ansøgerens etiopiske pas er udstedt i [sommeren] 2014, uanset at ansøgeren ifølge sin forklaring først er udrejst af Eritrea i [vinteren] 2015. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har en yderst mangelfuld viden om Eritrea og landets geografiske forhold, herunder beliggenheden af flere byer og farvandet ud for byen, hvor ansøgeren stod vagt under sin angivelige militærtjeneste. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om sine angivelige konflikter i Eritrea er utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han var i fængsel og indlagt på et hospital i Eritrea i perioden fra [efteråret] 2013 til [foråret] 2014 ikke er forenelig med, at ansøgeren i denne periode var aktiv på sin Facebook-profil, som ansøgeren i øvrigt over for Udlændingestyrelsen i første omgang oplyste ikke at have. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han i forbindelse med sin udrejse af Eritrea, skulle være gået fra […] til byen […] på 10-11 timer, ikke er forenelig med, at der er mere end 100 kilometer mellem disse byer. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren under nævnsmødet i forhold til sin forklaring i Udlændingestyrelsen har forklaret divergerende om, hvornår han ankom til […]. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at det er påfaldende, at ansøgeren efter at være deserteret fra militæret ca. ½ år senere henvender sig til de lokale myndigheder og lader sit ægteskab og dermed sig selv registrere hos myndighederne. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket i en sådan grad, at ansøgerens forklaring om sin identitet og sit asylmotiv, ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet lægger derimod som Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren er statsborger i Etiopien. Ansøgeren har ikke forklaret om konflikter i Etiopien. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2019/13/CMA
